Af - 30/08-16 16:56

Sådan rammer Løkkes planer din pengepungSådan rammer Løkkes planer din pengepung

Danskere i job får flere penge mellem hænderne, hvis regeringens 2025-plan bliver ført ud i livet. Her kan du se, hvor meget du får ud af Løkkes planer.

storybild

Der bliver fremover flere penge til at forsøde tilværelsen med for alle de helt almindelige danskere, der hver dag går på arbejde. I hvert fald, hvis man skal tro regeringens 2025-plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde på et pressemøde tidligere i dag.

En almindelig familie i ejerbolig, med to børn og med to mellemindkomster på i alt 703.000 kroner om året før skat vil i 2018 få 8.000 kroner mere til sig selv efter skat, mens beløbet vil være lidt mindre, 7.600 kroner, i 2025, fordi regeringen vil forringe værdien af rentefradraget på deres boliglån. Det viser regeringens egne beregninger.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten kalder minister i samråd: - Det er en katastrofe

Den største gevinster henter den højtlønnede familie med ejerbolig og to bo børn. Den ene forælder betaler topskat og samlet har forældrene en lønindkomst op 1,4 millioner kroner før skat om året. I 2018 vil familien have 25.800 kroner ekstra til fornøjelser, mens beløbet vil falde til 25.000 kroner i 2025. Hvis begge forældre i dag betaler topskat, vil gevinsten blive endnu højere.

Den allerstørste skattegevinst tilfalder den langtidsledige dagpengemodtager, som ikke har børn og bor i lejebolig. Hvis han veksler arbejdsløshed til et lavtlønsjob til 203.000 kroner om året før skat, vil han i 2018 få en skattegevinst på hele 33.900 kroner, primært fordi han få en jobpræmie på 30.000 kroner. Det skal imidlertid bemærkes, at jobpræmien er et engangsbeløb. I 2025 vil hans skattegevinst være nede på 4.700 kroner.

LÆS OGSÅ: Professor betvivler at Løkkes skattegreb får flere i job

Også den enlige lønmodtager, som ikke har børn og bor til leje, med en mellemindkomst på 353.000 kroner om året før skat, kan se frem til at få lidt flere penge at rutte med. I 2018 vil hun have 4.400 kroner mere til sig selv. I 2025 lyder gevinsten på 5.400 kroner.

Mens lønmodtagerne vil få en økonomisk gevinst ud af V-regeringens økonomiske planer for Danmark frem mod 2025, står de studerende til at betale en del af gildet. V-regeringen vil fra efteråret 2019 og frem spare 3,3 milliarder kroner årligt ved at skære SU’en ned med 20 procent Samtidig skal studerende kun have ret til SU i studiets normerede studietid og maksimalt i fem år mod i dag seks år.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Sådan vil Løkke få indført kontroversielt SU-forslag

Danske Bank er i øjeblikket ved at regne på, hvad regeringens 2015-plan kommer til at betyde for deres modelfamilier. Metroxpress opdaterer denne artikel med Danske Banks beregninger, så snart de foreligger...

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress