Af Marc Nicholas Thygesen - 21/04-15 13:06; Opdateret: 21/04-15 14:26

Agent i PET fik penge for tre hash-transporterAgent i PET fik penge for tre hash-transporter

Tiltalt i stor narkosag kendte mange i jetsetmiljøet: Bl.a. Remee, L.O.C. og Rigmor Zobel, fortæller agent.

storybild

(Billede: Polfoto)

En ansat i Politiets Efterretningstjeneste har i lang tid spillet skuespil i forsøget på at afsløre en københavnsk mand som en stor spiller i narkobranchen.

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Fuldstændig forrykt at sigte livvagt

I to år og et halvt år spillede agenten en rolle som direktøren i et transportfirma. På mange møder talte han om smugleri af kokain, amfetamin og hash, og han har ikke nøjedes med at snakke.

Agenten har selv kørt 147 kilo hash fra Spanien til Lyngby og har dermed begået kriminalitet.

- Jeg fik penge ad tre omgange, fortæller agenten tirsdag under en afhøring i Retten på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: Politiet bevarer indsats for jøder efter særlig trussel

Flere betjente er til stede i retten, vinduerne er blændet, og hverken de tre tiltalte i straffesagen eller tilhørere må se agenten, der optræder under betegnelsen A 185.

Transporten til Lyngby fik han betaling for under et møde på Hotel Koldingfjord. En mislykket tur med hash fra Sevilla fik han 50.000 kroner for, og endelig har han modtaget 75.000 kroner for at klargøre et sejlskib, som skulle bruges til tur med mere end et ton.

LÆS OGSÅ: Lottomillionær har brug for vagter døgnet rundt

Københavneren er den 38-årige H. Det første møde kom i stand i New York i november 2011.

- Jeg skulle se, om jeg kunne få kontakt til ham og komme i dialog med ham, fortæller A 185 om sin opgave. Først stødte de "tilfældigt" ind i hinanden i en hotellobby. Derefter spiste de sammen og hang ud.

- Jeg sagde, at vi kunne transportere lidt af hvert. Så grinede han og kiggede på mig og spurgte: Nå, kører I også nogle gange til Spanien.

Det blev begyndelsen på talrige møder mellem mændene.

- Vi blev gode venner. Men han brugte mange penge, og jeg var ikke ligeså berejst som ham. På én uge på Ibiza havde han brugt 75.000 kroner på fester, siger agenten om H.

- Han inviterede mig med på ferie. Han havde styr på tingene. Han kendte gud og hvermand i jetsetmiljøet, Rigmor Zobel, L.O.C. og Remee. Han kendte Klaus Riskær og Casper Christensen, fortæller agenten.

H. er anklaget for flere smuglerier - heriblandt forsøget på et sejle et halvt ton kokain fra Brasilien til Danmark. Han erkender nogle hashtransporter, men nægter de øvrige forhold.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress