Af Marc Nicholas Thygesen - 26/05-15 12:55; Opdateret: 26/05-15 13:43

297 gode badeoplevelser venter danskerne297 gode badeoplevelser venter danskerne

297 Blå Flag hejses snart over danske strande og havne. Danmark er det land med flest blå flag per indbygger.

storybild

Det blev til 297 steder, hvor det Blå Flag kan vejre. (Billede: Polfoto/LIND OLE)

Når badesæsonen skydes i gang, og danskerne strømmer til de danske strande, vil de blive mødt af 247 Blå Flag. Det Blå Flag bliver givet til havne og strande, der gør en særlig indsats for rent badevand, sikkerhed og gode strandoplevelser.

- De kommuner og havne, der får det Blå Flag, gør en ekstra indsats for at sikre en miljø- og naturvenlig drift af strandene og havnene. Det er vigtig, fordi de på den måde yder en indsats for, at de kommende generationer også har gode miljø- og naturforhold, siger Bjarke Lembrecht Frandsen, Blå Flag konsulent i Friluftsrådet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Undtagelsestilstand ved californisk kyst efter olieudslip

Ud over de 247 Blå Flag, der hejses over strandene, vil der også svaje 50 flag ved sikre og miljøvenlige havne. I alt vil der i begyndelsen af juni være 297 flag rundt i det danske land. Hermed er Danmark det land, der har flest Blå Flag per indbygger.

- Vi er yderst tilfredse med den opbakning, kommuner og havne viser Den Internationale Blå Flag miljømærkningsordning. Vi jubler over alle de friluftsoplevelser, som danskere og turister kan opleve i sommerperioden, siger Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted.

LÆS OGSÅ: Til salg: Nu kan du købe din helt egen penis-ø

Selv om Hjørring Kommune tidligere i år valgte at droppe det internationalt anerkendte miljømærke på kommunens 11 strande, så forbliver antallet af godkendte strande og havne det samme som sidste år.

Hjørring har valgt at takke nej til det Blå Flag, fordi kommunen frygter, at de nye forbud mod hundebadning og biler på stranden vil skade turismen.

LÆS OGSÅ: Derfor strandede kaskelothvalen ved Fanø

Der er 49 Blå Flag-nationer verden over, og i år blev der tildelt mere end 4000 Blå Flag til strande og havne. For de fleste kommuners vedkommende løber badesæsonen fra 1. juni til 15. september.

Blå Flag strande og havne bliver i løbet af badesæsonen tjekket af Blå Flag kontrollører.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress