Af - 12/11-15 09:24; Opdateret: 12/11-15 11:09

Hård kritik: Politiet skjulte hundredvis af voldtægtssagerHård kritik: Politiet skjulte hundredvis af voldtægtssager

Rigsadvokaten rejser hård kritik af politiet for at registrere mange voldtægtssager, så de ikke fremgår af statistikken.

Politiet har skjult hundredvis af voldtægtssager, så de ikke fremgår af statistikken.
Det fremgår af en hård kritik af politiets voldtægtsefterforskning, som metroxpress har fået aktindsigt i hos de to statsadvokater.

Rapporterne fra Statsadvokaterne i København og Viborg afdækker, at politiet i vidt omfang har registreret sager som undersøgelsesnumre, når piger har anmeldt en voldtægt.

LÆS OGSÅ: Ofre for serievoldtægtsmand: Politiet lyttede ikke

Anmeldelserne indgår derfor ikke i politiets årsstatistik med 400 årlige sager.
Bare på Sjælland har man ifølge rapporten i de første syv måneder af i år haft 368 voldtægtsanmeldelser.

De 139 har politiet kaldt undersøgelsesnumre, men hele 76 procent af dem, statsadvokaten har set på, har været registreret forkert:

Politiets behandling af voldtægtsanmeldelser har ikke været tilfredsstillende. Det, at de er registreret som undersøgelsesnumre, gør, at de er sværere at finde og føre kontrol med.

- Derudover indgår de ikke i statistikken, siger vicestatsadvokat i København Gyrith Ulrich.

Statsadvokaten foreslår, at politiet samler efterforskningen af voldtægter i politikredsene i særlige enheder.

- Så sikrer man, at alle spor samles.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Statsadvokaterne beder politiet genoptage efterforskningen i fem sager - heraf to om overgreb på børn og en anmeldelse af en voldtægt på en psykiatrisk afdeling.

Leder af Center for Seksuelle Overgreb Hanne Baden Nielsen siger:

Det er uholdbart, at hundredevis af piger, der har anmeldt en voldtægt, ikke er blevet registreret og derfor ikke har fået den efterforskning, de bør have.

LÆS OGSÅ: Ingen erstatning til voldtægtsofre efter 72 timer

- Det er jo helt grotesk, at voldtægtssager har været registreret, så de ikke fremgik i statistikken. Det viser, at det var korrekt, da vi satte et 360-graders eftersyn i gang i foråret, siger Trine Bramsen (S), retsordfører.

I en lang række sager har politifolk selv afsluttet sager. Og det er ifølge statsadvokaten for Viborg i strid med reglerne, da de skal forbi en anklager. Det gælder 31 sager på Sjælland -heraf 20 i København.

I ni sager på Sjælland har der været mangelfuld efterforskning og i ni for lang sagsbehandlingstid. I Jylland har man kun kunnet overholde sagsbehandlingstiden i hver anden sag.

I 23 sager har der været mangelfuld underretning af offeret om klagemuligheder.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress