Af - 21/10-16 13:49

Nordjysk firma har et tilbud til klovne, de ikke kan afslåNordjysk firma har et tilbud til klovne, de ikke kan afslå

En virksomhedsejer har en gave klar til klovne, der er klar til at smide masken.

Bildstrecke im Grossformat »

Kristoffer Glerup tager utraditionelle midler i brug for at stoppe den seneste tids tendens til, at ukendte personer klæder sig ud som klovne for at skræmme tilfældige danskere, der passerer dem i mørket.

Den aalborgensiske ejer af livsstilsvirksomheden SACKit fortæller til metroxpress, at han lover frit lejde til klovne, der afleverer deres skræmmende maske og kostume på kontoret på Gammel Gugvej 17C i Aalborg. Til gengæld for horror-udstyret lover han, at de demaskerede klovne får lov at gå derfra med en spritny højttaler i bytte.

- Jeg har selv fire børn og tør slet ikke tænke på, hvor kede af det, de ville blive, hvis de mødte en uhyggelig klovn, og jeg synes, det er forfærdeligt, at der er nogle unge mennesker, der går og keder sig så meget, at de finder på at skræmme andre fra vid og sans, siger han.

LÆS OGSÅ: Klovnene indtager Danmark: Her er de sjoveste øjeblikke

Kristoffer Glerup mener, at de opsigtsvækkende fænomen er opstået, fordi for mange unge keder sig. Han fortæller, at ideen med at veksle klovne-udstyret til en højttaler er, at det kan give de unge noget bedre at få tiden til at gå med.

- Det er underforstået, at de skal bruge højttalerne til at samle deres venner og få en fest op at stå, siger han og fortsætter:

- Vi når ikke de her unge fyre ved at skælde dem ud eller agere med vold, som nogle mennesker har gjort. Men måske kan vi nå ind til dem med et positivt budskab om, at vi giver dem et samlingspunkt og en fest i form af højttaleren, hvis de stopper med at genere andre, understreger Kristoffer Glerup.

LÆS OGSÅ: Malenes søn angrebet af klovn: Han har mareridt og kan ikke sove

Tilbuddet om at klovne kan veksle maske og kostume til en højttaler begynder i dag og varer hele næste uge. SACKit har dog lukket på kontoret i weekenden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress