20/11-15 14:29; Opdateret: 20/11-15 14:52

DMI: Her er der risiko for snestorm lørdagDMI: Her er der risiko for snestorm lørdag

Fynboer og sjællændere kan se frem til, at årets første snestorm måske rammer landsdelene lørdag, siger DMI.

Bildstrecke im Grossformat »

Arkivfotos.

DMI og Vejdirektoratet forbereder sig på, at årets første snestorm måske indtræffer i weekenden.

- Vinterens første sne falder i weekenden. Risiko for udvikling til lille snestorm, skriver DMI på Twitter.

Ifølge DMI er det Fyn og Sjælland, der er udsat for risiko for "voldsomt vejr".

- Det er noget usikkert, hvor meget sneen kan fyge i den ret kraftige vind, skriver DMI, der på grund af den varme luft dog ikke forventer, at fygning kommer til at udgøre et stort problem.

Sneen gør sit indtog lørdag, hvor slud gradvist i løbet af dagen på grund af tiltagende kulde går over i sne.

Maibrit Moore, vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikinformation, opfordrer bilisterne til at køre forsigtigt.

- Man er aldrig klar til, at den første sne falder, så vi opfordrer bilisterne til at tage den med ro, siger hun til Ritzau.

Hun tilføjer, at Vejdirektoratet står klar med sit sneberedskab, hvis der bliver brug for det.

LÆS OGSÅ: Weekendvejr: Chance for snehvide landskaber

LÆS OGSÅ: Nu kommer årets første sne

LÆS OGSÅ: DMI klar med ny vinter-vejrudsigt: Sne eller ej?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress