Af Ritzau - 27/04-16 14:00

Minister jubler over donation: Gave til de udsatteMinister jubler over donation: Gave til de udsatte

Minister forudser, at den viden, som A.P. Møller-donation vil skabe, kan komme staten og kommunerne til gode.

storybild

Karen Ellemann tror, at donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 750 millioner kroner vil skabe ny, brugbar viden på socialområdet. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

De 750 millioner kroner, som Den A.P. Møllerske Støttefond vil donere til sociale tiltag, kommer også til at gavne den sociale indsats, som staten og kommunerne i dag yder. Det forudser social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

- Den tilgang, der ligger i donationen, er den samme, som vi følger i regeringen – nemlig at være stærkt optaget af at få afprøvet indsatser og indsamlet viden om, hvilke indsatser der virker, siger hun.

- Derfor er det en kæmpe gave til de socialt udsatte, men det er også en gave til dem, der arbejder for bedre vilkår for socialt udsatte i Danmark.

Hun forudser, at den viden, der bliver skabt, kan forbedre den sociale indsats i det offentlige fremover.

Pengene er ifølge Altinget øremærket til at få særligt udsatte i job eller uddannelse, nedbryde social arv samt at skabe bedre fysiske rammer for psykisk syge, misbrugere, anbragte børn og andre udsatte.

Ministeren mener, at donationen sætter en tyk streg under, at civilsamfundet har en rolle at spille i det sociale arbejde.

Og når det er civilsamfundet, der deler pengene ud, kan det have et andet fokus, end når det er det offentlige, der skal sætte gang i forskellige indsatser, mener ministeren.

- Det er en mere rendyrket mennesket-før-systemet-tilgang, hvor mennesker vil hinanden og er stærkt fokuseret på at se de pågældende menneskers ressourcer og potentiale. Jeg er stærkt overbevist om, at det rykker noget, siger Karen Ellemann.

- Det siger jeg ikke, at man ikke gør det i det daglige arbejde i kommunen, men det her underbygger noget, hvor civilsamfundet har en hel særlig tilgang og adgang.

Donationen på 750 millioner kroner vil blive udmøntet over fem-seks år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress