Af Ritzau - 15/10-16 19:24; Opdateret: 15/10-16 19:51

Jødisk samfund frygter for sikkerheden uden betjenteJødisk samfund frygter for sikkerheden uden betjente

Hverken skudsikkert glas eller sluser kan tage kampen op med en terrorist, mener Det Jødiske Samfund.

storybild

I foråret 2015 skød og dræbte Omar el-Hussein vagten Dan Uzan ved den jødiske synagoge i København. (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Sluser og skudsikkert glas kan godt hjælpe politiet i deres bevogtning af bygninger i Danmark, hvor der er risiko for terrorangreb. Men det kan ikke erstatte bevæbnede betjente.

Det mener Jonathan Fischer, der er næstformand i Det Jødiske Samfund.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, foreslår, at man undersøger beskyttelsen af de udsatte bygninger.

Konkret foreslår han, at installationer såsom sluser, skudsikkert glas og overvågning kan erstatte nogle af de betjente, der i dag bevogter udsatte bygninger.

Han peger blandt andet på synagogen i København som et sted, hvor man kan undersøge alternativer til betjente. Det bekymrer Jonathan Fischer.

- Vi modsætter os ikke, at vi sammen med myndighederne afsøger en balance mellem fysisk og teknologisk sikkerhed og bemanding.

- Det bekymrer os, at det lyder som om, at man kan erstatte al bemanding med fysisk og teknologisk sikring. Det vil vi ikke være trygge ved, siger han.

Ved de pågældende steder er der behov for bevæbnede betjente til at afværge et eventuelt angreb, mener Jonathan Fischer.

- Det er meget simpelt. Der skal våben til at bekæmpe et angreb med våben, siger han.

Eksempelvis overvågning kan dog være nyttig i efterforskning og opklaring, forklarer han.

Men et angreb tager ifølge næstformanden i gennemsnit 90 sekunder. På den tid kan politiet ikke nå frem.

- Runderende politi, der har en responstid på fire minutter, kommer først, når angrebet er overstået, og terroristener væk, siger Jonathan Fischer.

- Så får man en menneskejagt, som vi så med Omar el-Hussein forrige forår, siger han.

I en mail til TV2 skriver Rigspolitiet, at det i øjeblikket undersøger, om der er bevogtningsopgaver, som kan afløses af teknik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress