Af - 09/12-15 10:34; Opdateret: 09/12-15 11:38

Thulesen Dahl mindre populær end nogensindeThulesen Dahl mindre populær end nogensinde

Thulle-effekten ser ud til at være aftaget. Kristian Thulesen Dahl har i ny popularitetsmåling opnået sit hidtil dårligste resultat.

Bildstrecke im Grossformat »

Dansk Folkeparti kunne skrive historie under seneste Folketingsvalg, da de blev det andet mest populære parti hos danskerne.

Det 20 år gamle parti opnåede i alt 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater. Kun overgået af Socialdemokraterne, der opnåede 26,3 procent af det samlede antal stemmer.

Partiets popularitet hos den brede danske befolkning - herunder hos de unge - har blandt andet været koblet med partiformand Kristian Thulesen Dahls egen popularitet.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov viser imidlertid, at Kristian Thulesen Dahls popularitet blandt danskerne aldrig har været lavere siden han trådte til som formand i september 2012.

Således har danskerne bedømt partilederens popularitet til at være 3,08 på en skala fra et til fem svarende til, at de synes "hverken godt eller dårligt" om formanden. Til sammenligning har Thulesen Dahls popularitet tidligere været oppe på 3,5.

LÆS OGSÅ: Kommentator: Opsigtsvækkende at V ikke har styr på DF

Politisk kommentator hos metroxpress, Henrik Qvortrup mener ikke, der er tale om nogen krise for Kristian Thulesen Dahl og bider mærke i, at partilederen trods alt stadig ligger på " den fornuftige side af midterstregen" i popularitetsmålingen.

Målingen er dog samtidig endnu en reminder for partiet om, at "træerne ikke vokser ind i himmelen". Dansk Folkeparti er da også selv klar over, at perioden med "free ride" er slut, mener kommentatoren.

- Kristian Thulesen Dahl bliver i stigende grad – på rimelig vis – vurderet på lige fod med de andre partiledere. Der har nok været en tendens til, at man har set ham på en anden frekvens, hvor han har kunnet slippe afsted med ting, andre partiledere ikke kunne. Det var unaturligt det andet, siger Henrik Qvortrup og henviser til den kritik, som partiet blandt andet har modtaget for finansloven, Messerschmidts regnskabssag samt debatten i forbindelse med EU-afstemningen, hvor partiets holdninger også har delt vandene blandt danskerne.

LÆS OGSÅ: DF'er raser: Hvorfor hænger hospital ikke rødt julepynt op?

LÆS OGSÅ: Vælgermåling: Thulesen har mistet kursen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress