Af Ritzau - 04/10-16 00:01; Opdateret: 04/10-16 04:00

Holddeling i skolerne skal gøre unge uddannelsesparateHolddeling i skolerne skal gøre unge uddannelsesparate

29 procent af eleverne i 8. klasse er ikke parate til at starte på en ungdomsuddannelse, viser undersøgelse.

storybild

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 29 procent af landets elever i 8. klasse ikke er parate til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det får skoler til at indføre holdopdelt undervisning. (Billede: Scanpix/Morten Stricker)

Flere skoler har indført holdopdelt undervisning, der skal gøre deres elever parate til at læse videre, skriver Politiken tirsdag.

29 procent af landets elever i 8. klasse har ikke de personlige, sociale og faglige forudsætninger, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det har fået flere skoler til at starte en række tiltag, som skal gøre eleverne mere uddannelsesparate.

Det gælder blandt andet Tagensbo Skole på Nørrebro i København, som i nogle år har haft for mange elever, der ikke var uddannelsesparate, og som ikke klarede sig godt nok til afgangseksamen.

Derfor valgte skolen for to år siden at holdopdele undervisningen i dansk, engelsk og matematik.

Ifølge souschef og konstitueret skoleder Jesper Friis bliver flere af eleverne på den mødt med faglige udfordringer.

- Det handler om, at vi skal løfte vores elever, og for mig handler det om uddannelsesparathed. Derfor har vi samtidig skruet gevaldigt op for samarbejdet med Ungdommens Udannelsesvejledning, siger han til Politiken.

Ifølge Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning, er holdopdelt undervisning en udmærket idé. Men hun mener, at det er vigtigt, at det ikke gælder al undervisning.

- Man skal ikke glemme, at enhedsskolen har andre formål end at forberede elever til fagligt at præstere. Det kan være demokratisk dannelse, samfundsdeltagelse eller andre aspekter, siger hun.

Tilde Mette Juul påpeger samtidig, at en opdeling også kan have ulemper.

- De negative konsekvenser kan være, at det kan gå ud over den enkelte elevs selvværd, hvis man altid bliver kategoriseret som værende ikke-uddannelsesparat eller ikke-klog, siger hun til Ritzau og tilføjer:

- Samtidig møder de ikke andre elever, som er dygtigere, og de kan spejle sig i i undervisningen.

For to år siden blev det indført, at det skal vurderes i 8. klasse, om eleverne er klar til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress