Af Ritzau - 30/03-16 10:55; Opdateret: 30/03-16 11:22

Løkke vil ramme hadprædikanter før sommerferienLøkke vil ramme hadprædikanter før sommerferien

Regeringen har lagt tre forslag til bekæmpelse af hadprædikanter på bordet og håber på en aftale inden sommer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der skal turbo på, hvis statsministerens tidsplan for en ny indsats mod radikaliserede skal holde.

Efter onsdagens første møde med de øvrige partiledere slår Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at han gerne ser, at de bliver enige - og gerne også får lovgivet - inden sommerferien.

- Vi har aftalt, at møderne fortsætter i næste uge hos kirkeministeren med det formål at konkludere inden sommerferien. Kan vi lovgive inden sommerferien, vil det være godt, siger Løkke således efter mødet.

LÆS OGSÅ: S: Kun domstole skal fratage imamer statsborgerskab

- Det er vigtigt, at der handles, så vi ikke gentager det mønster, vi måske har set igennem årene, hvor problemstillingerne bliver afdækket og forargelsen er stor. Der råbes højt. Men så falder tingene ned igen, og året efter bliver man så overrasket på ny.

- Jeg er meget bevidst om, at danskerne har en forventning om, at det denne gang går anderledes.

Det er kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), der leder forhandlingerne. Han håber også på, at i hvert fald "en del af lovarbejdet" kan være afsluttet inden sommerferien.

På det indledende møde onsdag lagde regeringen tre forslag på bordet.

- For det første vil gerne lave en dynamisk liste over hadprædikanter, så vi kan forhindre dem i at komme til Danmark, siger Løkke.

LÆS OGSÅ: Forsker: Imam-forbud kan forværre radikalisering

LÆS OGSÅ: Københavns konflikt med trossamfund ærgrer terrorforsker

- Så er der dem, som er danske statsborgere. Her vil vi se, om vi med respekt for grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning.

- På den måde kan vi komme efter mennesker, som under dække af religion undergraver vores samfund. Vi kan udstede tilhold, så disse personer ikke kan møde op i moskeen og genoptage deres hadefulde prædiken.

- Og endeligt vil vi se på, om vi mere effektivt kan fratage vielseskompetence fra folk, som ikke respekterer normerne i vores samfund. Vi vil se på, om man for danske skattekroner undergraver vores demokrati, siger Løkke.

Samtlige partier møder ifølge statsministeren op til det næste møde hos Bertel Haarder i næste uge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress