Af - 01/06-15 10:05; Opdateret: 01/06-15 10:15

Åh nej! Sommeren kommer alligevel ikke i denne ugeÅh nej! Sommeren kommer alligevel ikke i denne uge

Havde du lige gået og glædet dig? Find sweateren frem i stedet. De kolde vinde ser ud til at vinde kapløbet med de varme vinde.

storybild

Børn og voksne må se langt efter de helt varme temperaturer i denne uge. (Billede: Polfoto)

Sommeren er aflyst. I hvert fald i første omgang.

Sådan lyder det fra TV 2 Vejret, der ellers tidligere har lovet sommer-temperaturer på mindst 25 grader – og endda op mod 30 grader - sidst på ugen.

LÆS OGSÅ: Vejrudsigt: Første sommerdag i næste uge

Nu lyder det fra TV 2-meteorolog Anders Brandt:

Det ser lidt uldent ud.

Her forklarer han, hvorfor det alligevel ikke bliver så varmt, som han og kollegaerne har lovet i flere omgange.

- Det bliver et kapløb mellem den varme luft, der skyder op fra Europa sydfra og en kold front vestfra. Og lige nu ser det ud til, at det fronten vinder det kapløb, siger Anders Brandt.

LÆS OGSÅ: Prognose: NU kommer sommeren

Det er derfor prognoserne – og Anders Brandt understreger, at det jo er prognoser: Ting, der ikke er sket endnu – har svinget lidt i de seneste dage.

Først blev det lovet at varmen ville kommer tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge, siden blev det til torsdag, fredag og lørdag.

Nu ser Danmark altså i stedet ud til at blive taberen i kampen mellem de kolde og varme vinde. I stedet ser det lige nu ud til, at varmen i denne uge i stedet vil suse hen over Tyskland og Polen, for først derefter at gå mod nord.

LÆS OGSÅ: Stig Elling klar til comeback i rejsebranchen

Derfor bliver temperaturerne 'kun' på omkring 15-måske-20 grader i denne uge, hvor der dog bliver solrigt senere på ugen efter noget regn mandag og tirsdag.

Og her er så lige et lille-bitte potentielt varme-lyspunkt for denne uge - måske får vi alligevel årets første sommerdag (se boks):

- Med lidt hiv og sving kan vi få en Grundlovsdag (fredag, red.) med lidt sommerligt vejr. Det vil vi sige 20-25 grader, hvis fronten ikke når at komme ind, kan det blive en flot dag, især i det østlige egne, siger Anders Brandt.

LÆS OGSÅ: DMI-prognose: Sådan bliver sommervejret

I DMI's fem-døgns-prognose regner man i øvrigt også med over 20 grader på fredag.

I manglen af sommervarme opfordrer meteorologen fra TV 2 Vejret i stedet danskerne til at se optimistisk på situationen.

- Det er juni. Solen står højest på himlen. Det er jo sommer, prøver Anders Brandt:

- … Og efter weekenden stabiliserer vejret sig lidt igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress