Kritik af stort dansk modefirma: Forholdene for unge ansatte er usleKritik af stort dansk modefirma: Forholdene for unge ansatte er usle

En række tidligere ansatte står nu frem og fortæller om horrible arbejdsforhold hos den danske tøjkæde Moss Copenhagen.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress har talt med fem tidligere ansatte i Moss Copenhagen, som alle beretter om dårlige arbejdsforhold. Nikoline Jensen og Tina Marie Rütschi er to af dem.

Mobning og vilkårlige fyringer. Underbemanding og ingen tid til pause. Hundekolde butikker og overarbejde uden betaling. Det er blot nogle af de ting, som den danske butikskæde Moss Copenhagen beskyldes for i DR1's forbrugermagasinet Kontant, der sendes i aften.

Metroxpress har været i kontakt med fem tidligere ansatte, der alle beretter om urimelige arbejdsforhold.

- De flyttede rundt med mig i de forskellige butikker. Jeg havde rigtig mange overarbejdstimer, som jeg hverken fik løn eller afspadsering for. Jeg prøvede at sige fra, men følte jeg kom på 'den sorte liste', siger 30-årige Tina Marie Rütschi, tidligere fuldtidsansat i Moss Copenhagen, til metroxpress.

Og selvom hun i lang tid kæmpede for at holde humøret oppe, gik hun ned med flaget og blev sygemeldt. Det resulterede i en fyring.

- Jeg havde en lægeerklæring, men de bortviste mig med den begrundelse, at de havde sat en detektiv på mig, der eftersigende skulle kunne bevise, at jeg ikke var syg. Det var meget ubehageligt, fortæller Tina Marie Rütschi.

21-årige Nikoline Jensen var også ansat i Moss Copenhagen, men sagde op i januar i år, fordi hun ikke kunne klare det mere.

- Jeg havde det virkelig skidt. Vi var hele tiden underbemandede. Jeg arbejdede op til 55 timer om ugen. Tre dage efter, at jeg stoppede brød jeg sammen og gik jeg ned med stress og depression, fortæller Nikoline Jensen.

Kender du til dårlige arbejdsforhold i danske virksomheder, hører vi meget gerne fra dig på mgr@mx.dk

Tv-programmet Kontant har modtaget 35 skriftlige henvendelser fra tidligere ansatte, som beretter om et arbejdsmiljø med stress, angst, kaos og frygt for firmaets ejer Michael Hvornum, også kaldet Michael Moss.

Fagforeningerne HK Handel og Krifa bekræfter begge overfor metroxpress, at de har en håndfuld sager kørende mod Moss Copenhagen.

- Vi har sager i København, Odense og Aarhus. Tre ud af de fire steder, de er. Ingen i Vejle lige nu. De sager, vi har, er sager om manglende løn i opsigelsesperioder og under sygdom eller hvor folk er blevet opsagt, fordi de har været syge, siger Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Hun tjener 66.000 på én Snapchat-tegning

Hos Moss Copenhagen erkender man, at der har været problemer, men at de siden efteråret 2014 har været i gang med at rette op på forholdene.

- Det, der er sket, er ikke i orden. Der har været problemer og udfordringer, men vi har fokus på det nu, siger Jens Geppel, administrerende direktør hos Moss Copenhagen, til metroxpress.

Jens Geppel, der blev ansat i virksomheden i april i år, lægger vægt på, at Moss Copenhagen er en af Danmarks hurtigst voksende detailvirksomheder og at det kan ske, at det er gået for stærkt.

- Der er ikke mange danske detailvirksomheder, man har set vokse så stærkt. Baglandet har ikke kunnet følge med til den vækst, og derfor er der begået fejl, som vi sikrer os ikke bliver gentaget, siger han.

LÆS OGSÅ: Baby-fryd: Her får nybagte fædre fuld løn i et år

LÆS OGSÅ: Forretningsmand svindlede sig til kontrakter for millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress