Af David Andersen - 12/10-15 21:42

23-årig fundet død ved sin bil efter næsten to døgn23-årig fundet død ved sin bil efter næsten to døgn

Natten til søndag blev en mand dræbt i en soloulykke på Nordjyske Motorvej. Først mandag blev ulykken opdaget.

storybild

Manden blev fundet ved Rasteplads Himmerland.

En 23-årig mand har mistet livet ved en soloulykke på Nordjyske Motorvej ved Rasteplads Himmerland.

Ulykken blev anmeldt til Nordjyllands Politi ved 17-tiden mandag eftermiddag af nogle vejarbejdere, men den er formentlig allerede sket natten til søndag, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Den forulykkede bil har ikke været synlig fra vejanlægget, og uheldet blev derfor først nu anmeldt af personale fra et vejvedligeholdelseshold, hedder det i politiets pressemeddelelse.

Vejarbejderne befandt sig i et motorredskab i nødsporet og kunne derfra se den forulykkede bil.

Den 23-årige mand fra Nordjylland blev kastet ud af bilen, da han kørte galt, og han blev fundet et stykke fra bilen.

Hans pårørende er blevet underrettet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress