Af - 01/12-16 20:29; Opdateret: 01/12-16 21:50

Qvortrup anker ikke sin dom: Skal tre måneder i fængselQvortrup anker ikke sin dom: Skal tre måneder i fængsel

Den tidligere chefredaktør på Se & Hør, Henrik Qvortrup anker ikke sin dom i den såkaldte Se & Hør-sag. Det skriver han på Twitter.

storybild

Dommen mod Henrik Qvortrup og Co i Se og Hør-sagen i Retten i Glostrup. (Billede: Linda Kastrup)

Den forhenværende chefredaktør på Se & Hør, Henrik Qvortrup, anker ikke sin dom på 1 år og tre måneders fængsel, hvor af de tre måneder skal afsones nu.

Det meddeler han på Twitter og Facebook.

- Efter moden overvejelse har jeg besluttet mig for ikke at anke dommen afsagt af Retten i Glostrup den 24. november, skriver Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Qvortrup efter fængselsdom: Jeg har behov for at komme videre med mit liv

Tidligere har Henrik Qvortrup nægtet at sige undskyld, for det der skete på Se & Hør. Det gør han så nu.

Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, så havde jeg handlet anderledes. Jeg er oprigtig ked af, hvad min beslutning senere bragte med sig. Og jeg undskylder over for de berørte.
Det skriver Henrik Qvortrup.

Der faldt dom i sagen den 24. november, men sagen begyndte allerede at rulle i april 2014 da den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen udgav sin roman 'Livet, det forbandede'.

Den beskrev arbejdsmetoderne på det såkaldt fiktive ugeblad 'Set og Hørt'. Her afslørede Ken B. Rasmussen, at en anonym kilde sendte dem talrige sms-beskeder med oplysninger om kendte og kongeliges kreditkortbevægelser til Se & Hørs betroede journalister Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Jurist: Domstole holder igen med at straffe pressefolk

Den anonyme kilde, eller såkaldte tys-tys-kilde, var Peter Bo Henriksen, som dengang i 2008-2012 var ansat som systemoperatør hos IBM og Nets. Han modtog den hårdeste af alle straffe og ankede som den eneste af de dømte domme på stedet.


LÆS OGSÅ: Qvortrup og tys-tys-kilden idømmes ubetinget fængsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress