Af - 11/02-16 17:06

21-årige Marcus: - Jeg brækker mig over de studerendes brok21-årige Marcus: - Jeg brækker mig over de studerendes brok

- Jeg brækker mig over de studerendes brok, lyder det fra 21-årige Marcus Danielsson, som er studerende og medlem af Liberal Alliances Ungdom.

storybild

21-årige Marcus Danielsson er medlem af Liberal Alliances Ungdom

- Stik piben ind!

Sådan lyder beskeden fra 21-årige Marcus Danielsson til alle de studerende, som selv synes, de har det hårdt på SU. Han er træt af at høre på brok fra nogle af verdens mest velstillede studerende. Det skriver han blandt andet i et indlæg i dagens Politiken.

- Vi kan se, at velfærden i samfundet er ved at krakelere, mens der næsten ikke bliver beskåret på de studerendes vilkår. Og når der så er et lille spareforslag, så brokker de sig, siger Marcus Danielsson, som selv læser statskundskab på Syddansk Universitet og desuden er medlem af Liberal Alliances Ungdom.

Jeg synes, vi studerende er meget forkælede. Vi burde udvise mere taknemmelighed og i stedet se på det store perspektiv.

LÆS OGSÅ: Ny kreativ fidus: Sådan seksdobler du din SU

Han fremhæver de ældre og de syge som nogen, som har det langt værre, og som burde prioriteres højere. Ja, faktisk burde man tage alle de studerendes SU og sende pengene over til dem.

I stedet for SU, bør studerende få en gratis uddannelse og bøger, men de skal ikke have udbetalt penge af staten til bolig og mad. Den unge politiker mener i stedet, at staten så skulle stille et større SU-lån til rådighed.

- Vi får så gode arbejdsvilkår og penge, når vi bliver færdige, så vi får ingen problemer med at betale det tilbage, siger Marcus Danielsson til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 7 sundhedstips til dig, der er på SU

Må man så aldrig brokke sig bare fordi, der er andre, der har det værre? Kan de ældre så heller ikke brokke sig over ældremaden, fordi de ældre i Afrika slet ikke har noget mad?

- Vi skal ikke sammenligne os med tredjeverdenslande. Vi skal sammenligne os med andre i vores eget samfund og vores nabolande. Og der har vi danske studerende det altså meget bedre end de andre.

LÆS OGSÅ: Bankøkonom om nyuddannede: Fattigere på dagpenge end på SU

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress