Af Lars Dinesen - 19/12-15 22:18

Mange klager over Skats inddrivelse af gældMange klager over Skats inddrivelse af gæld

Over 200 borgere har klaget til Skat. De er bange for at være blevet offer for Skats ulovlige inddrivelse.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Frandsen Finn)

Siden it-systemet EFI hos Skat blev lukket 8. september, har Skat modtaget mindst 239 henvendelser fra bekymrede borgere vedrørende fejl i inddrivningssystemet EFI, skriver Berlingske søndag.

EFI blev lukket, fordi det blandt andet inddrev gæld, der var forældet, og som Skat dermed ikke længere havde krav på. Systemet beregnede også skyldnernes evne til at afdrage på gælden på baggrund af uaktuelle oplysninger, hvilket også er ulovligt.

Skat er nu i gang med at gennemgå henvendelserne – ligesom myndigheden fortsat er i gang med at danne sig et overblik over det samlede omfang af ulovlighederne.

LÆS OGSÅ: Selskaber betaler to milliarder kroner mere i skat

Berlingske har fået aktindsigt i flere af henvendelserne fra borgere til Skat. I en af klagerne beder en advokat for en tidligere skyldner "Skat om at bevise, at skattegælden ikke var forældet, inden den blev betalt".

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger, at der er et stort oprydningsarbejde i gang efter EFI.

- Og jeg ved, at det har meget høj prioritet at få rettet op på inddrivelsen. Men jeg siger også åbent, at vi ikke løser alt her og nu. Problemerne er skabt over en årrække, og derfor tager det også lang tid at rette op på dem, siger Karsten Lauritzen til Berlingske.

- Det er på alle mulige måder beklageligt og ærgerligt, hvis almindelige mennesker kommer i klemme på grund af et dårligt IT-system. Og netop for at undgå, at flere almindelige mennesker kommer i klemme, har vi jo også slukket for EFI, siger skatteministeren.

LÆS OGSÅ: Skatteadvokat advarer mod alt for lemfældig kontrol

Indtil videre ligger store dele af den automatiske inddrivelse af gæld, som EFI stod for, fortsat stille.

Skat er på trapperne med en redegørelse til Folketinget om, hvordan man vil genoprette inddrivelsen af danskernes gæld af det offentlige, som Skat har monopol på.

LÆS OGSÅ: Eurolande udskyder igen aftale om ny finansskat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress