Af - 05/10-16 20:26

Danmarksrekord: Jyske Simon fik monsterlaks på krogenDanmarksrekord: Jyske Simon fik monsterlaks på krogen

Danmarkshistoriens største laks fanget i Storåen i Holstebro.

Bildstrecke im Grossformat »

Danmarkshistoriens største laks blev i dag fanget i Storåen i Holstebro af en 23-årig lystfisker, som med en fisk på en meter og 41 centimeter, slog en 62 år gammel dansk rekord.

Se billederne af den flotte fangst i galleriet øverst!

Simon Kastrup Shimizu, der læser til bygningskonstruktør på Via Univercity College i Holstebro, havde taget en fridag fra studierne for at hygge sig med fiskestangen ved Storåen, der bl.a. snor sig gennem centrum af Holstebro.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at dagen i dag skulle byde på en rekord-laks. Det er alle lystfiskeres drøm, der er gået i opfyldelse, siger Simon Kastrup Shimizu til TV MIDTVEST.

LÆS OGSÅ: Sådan får du den rette variation af fisk

Den 23-årige studerende var ved Storåen tidligt på dagen, men ved middagstid tog han hjem uden at have fanget noget som helst.

- Jeg havde dog en fornemmelse af, at noget ville bide i dag og det kom jo til at holde stik! Sidst på eftermiddagen mærkede jeg et kraftigt hug på den spinner jeg brugte, og blev hurtigt klar over, at der var tale om en stor fisk, fortæller lystfiskeren.

LÆS OGSÅ: Testikel-knusende fisk fundet i sø: Behold badebukserne på

En intens kamp udspillede sig herefter ved bredden af åen, midt i centrum af Holstebro. Alt imens Simon Kastrup Shimizu forsøgte at få fisken hevet ind, ringede han desperat på mobilen for at få hjælp fra sin broderen Bjarke.
Efter 20 til 30 minutters kamp fik de to i fællesskab hevet den store fisk ind til bredden. Der kunne de konstatere, at der var tale om en kæmpestor hanlaks.

- Den var meget bred over ryggen og havde en stor "krog". En fantastisk fisk, fortæller den unge lystfisker, der de seneste par år har gået med stangen ved Storåen for at fange laks.
Fangsten blev målt op med målebånd til 1.41 meter, mens det ikke lykkedes at veje fisken, som blev sat ud i Storåen igen efter opmålingen. Det skete fordi kvoten på store laks er brugt op.

- Det var næsten den største oplevelse, siger Simon Kastrup Shimizu. Fedt at kunne sige "tak for kampen", og så bare se den slå med halen og forsvinde.

LÆS OGSÅ: Heldig fisker fra Læsø fik kæmpe ravklump i nettet

Det er knapt gået op for den unge studerende, at fangsten nu vil gå over i historien. Den hidtil største laks der er registreret i Danmark, blev fanget af DC Dinesen fra København. I 1954 hev han en laks på 1.36 meter op af Skjern Å.

Den rekord blev slået i dag af en stolt, mens også lettere fortumlet Simon Kastrup Shimizu, der pludselig var centrum for en interesse, der rækker langt ud over Midt- og Vestjylland.

LÆS OGSÅ: TV: Fiskede fra mole og fik den vildeste fangst

LÆS OGSÅ: Lystfisker gør uhyggeligt fund efter kæmpefangst

LÆS OGSÅ: Fiskefirma solgte halvt ton laks med listeria-bakterier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress