Af Ritzau - 02/09-16 21:14

Terrorekspert tvivler på IS-erklæring om politiskudmandTerrorekspert tvivler på IS-erklæring om politiskudmand

Der findes ikke beviser for, at den mistænkte bag skyderi på Christiania var IS-soldat, påpeger terrorekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Vi må stole på Københavns Politi i sagen om, hvorvidt skudepisoden på Christiania onsdag nat var motiveret af den formodede gerningsmands tilknytning til Islamisk Stat.

Det påpeger terrorforsker Magnus Ranstorp, efter at IS har meddelt, at den 25-årige mand var soldat for den ekstremistiske gruppe, sådan som det islamistiske nyhedsbureau Amaq skriver ifølge AFP.

- Vi skal lytte til, hvad politiet siger. Lige nu findes der intet konkret belæg eller teknisk bevis for, at det skulle være sandt, siger han.

- Det havde været mere overraskende, hvis Islamisk Stat ikke var gået ud og havde sagt det, tilføjer Magnus Ranstorp.

Københavns Politi har torsdag oplyst i en pressemeddelelse, at den 25-årige gerningsmand, der er død af skudsår, havde IS-sympatier og tilknytning til den islamistiske gruppe Millatu Ibrahim.

Men, skriver politiet, efterforskningen har ikke fundet spor, der tyder på, at det har haft indflydelse på skudepisoden

Oven på IS-erklæringen har Københavns Politi fredag aften gentaget, at der stadig ikke er noget i efterforskningen, der antyder, at gerningsmandens handlinger var påvirket af hans sympati for IS.

LÆS OGSÅ: IS-nyhedsbureau: Mistænkt Christiania-skudmand var IS-soldat

LÆS OGSÅ: Historisk dag: Christiania overmaler ikoniske motiver på Pusher Street

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress