Af Michael Højgaard Bang - 12/03-15 10:15

Lav frivilligt arbejde fra sofaenLav frivilligt arbejde fra sofaen

Hvis du gerne vil hjælpe andre, kan du gøre det over din computer eller din smartphone. Fænomenet kaldes ’virtual volunteering’.

storybild

Andreas Herold var egentlig på vej ud af døren, da han via den danske app BeMyEyes blev ringet op af en blind mand, der havde brug for hjælp.

– Hans bofælle havde købt en ny kaffemaskine, som jeg via hans telefonens kamera kunne hjælpe ham med at bruge. Vi fik sammen sat kaffen over, og det fungerede virkelig godt, fortæller den 29-årige studerende.

Igennem appen BeMyEyes låner Andreas Herold sine øjne ud til blinde i hele verden, og på kun to måneder har 14.350 danskere meldt sig som frivillige øjne.

LÆS OGSÅ: TV: Hvad miavede jeg?! Se katte reagere på Tal-med-din-kat-app



– Selvom vi har travlt, har vi jo altid et par minutter til at hjælpe andre, og det giver appen dig mulighed for, fortæller Thelle Kristensen, medstifter af den danske app BeMyEyes.

Fleksibelt frivilligt arbejde
BeMyEyes er et eksempel på den nye teknologi, der gør det muligt at hjælpe andre, uden at man behøver at være et bestemt sted. Frivilligt arbejde over internettet kaldes virtual volunteering.

Det kan måske være med til at få flere unge til at lave frivilligt arbejde, vurderer Kimie Ann Kragh, der er konsulent for frivilligjob.dk. Her kan man oprettet en specifik søgefunktion for frivillige jobs, man kan udføre hjemmefra.

– Det giver mere frihed og fleksibilitet. Du kan arbejde hjemmefra, når det passer dig. Og så kan du hjælpe andre, uanset hvor i landet du bor, forklarer Kimie Ann Kragh.

LÆS OGSÅ: Ny app-funktion skal forhindre 'dummebøder'

Lige nu er der 30 opslag på frivilligjob.dk, hvor du kan arbejde hjemmefra som fx lektiehjælper, oversætter eller grafiker.

Svære at fastholde digitale frivillige
Sociolog Rie Friland Skårhøj synes, at det er godt, at frivilligområdet følger med den digitale udvikling, men hun peger på, at det kan være svære at fastholde de frivillige i arbejdet.

– Frivilligt arbejde er også socialt, så hvis man sidder alene med sin computer, vil man nok komme til at savne en relation til andre frivillige og dem man hjælper, siger Rie Friland Skårhøj, der er foredragsholder og forfatter af bogen ”Ledelse af frivillige”.

LÆS OGSÅ: Apps lærer dig at blive god til at ryge og dyrke hash

Artiklen er lavet i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress