Af - 06/11-15 14:14

Balmain-ræset fortsætter: Gratis bøjler sælges for 150 kronerBalmain-ræset fortsætter: Gratis bøjler sælges for 150 kroner

H&M's Balmin-kollektion er åbenbart så eftertragtet, at flere nu forsøger at sælge de gratis tøjposer og bøjer på Trendsales.

Bildstrecke im Grossformat »

Gratis tilbehør til Balmain sælges på Trendsales.

H&M's samarbejde med det franske couture-mærke Balmain har fået unge danskere til at gå amok.

Først lå de i kø i tre dages kulde for at sikre sig at få fingre i den eksklusive kollektion, og de havde planer om at fyre op mod 8.000 kroner af på Balmain - hver.

Nu er H&M tømt, pungene tomme, men ræset fortsætter.

På Trendsales er de gratis bøjer og tøjposer, som fulgte med det kostbare tøj, blevet sat til salg.

Fem Balmain/H&M bøjer kan blive dine for 150 kroner, mens startbuddet for en af de gratis tøjposer, Balmain-tøjet blev pakket ind i i butikken, starter fra 50 kroner.

LÆS OGSÅ: Silja stod i kø i to døgn: - Jeg er skuffet

Agnes Marie Kristiansen fra Frederiksberg er en af dem, der har sat sin H&M/Balmain-tøjpose til salg på Trendsales.

- Jeg oprettede annoncen mest for sjov for at se, om der var nogen, der ville købe. Der er en del hate på annoncen, men indtil videre er der et bud på 20 kroner, og jeg har fået besked fra nogen, der er villig til at diskutere en højere pris, hvis jeg betaler porto, siger 15-årige Agnes Marie Kristiansen til metroxpress.

Hun håber dog på at kunne få 150 kroner for tøjposen, for det fortalte én af de andre Balmain-jagere i køen til H&M, at hun allerede havde fået tilbudt for sine tøjposer.

LÆS OGSÅ: TV: Jacob sov på gaden for tøjkollektion: - Jeg er så lettet og glad

Trendsales skriver til metroxpress, at det er første gang, bøjlerne fra H&M-designerkollektionerne bliver solgt på deres site:

Vi har faktisk tidligere oplevet, at poserne fra H&M-samarbejder er forsøgt solgt videre. For eksempel i 2013 ved Isabel Marant-samarbejdet. Det sker også somme tider med luksuriøse brands. Men mig bekendt er det aldrig kommet så vidt, at bøjlerne også er blevet genstand for videresalg. Men hypen har i år været historisk høj, og det gør altså åbenbart, at der pludselig opstår et marked for det meste.
Det siger Tobias Christensen, der er PR-Konsulent.

Han oplyser, at der siden i igår er oprettet 1000 annoncer med tøj fra H&M's Balmain-kollektion, og det tal er stigende.

Kollektion blev sat til salg i udvalgte H&M-butikker torsdag 5. november klokken 9.00.

LÆS OGSÅ: 14-årige Marius pjækker for at købe eftertragtet tøj

LÆS OGSÅ: TV: Teenagere sover tre dage i kulden for eksklusiv H&M-kollektion

LÆS OGSÅ: TV: 21-årige Caroline dedikerer sang til drenge, der pjækkede for Kanye-sko

LÆS OGSÅ: TV: Her ligger unge tre døgn i kø for et par sko

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress