16/12-15 16:37; Opdateret: 16/12-15 17:05

Eagles of Death Metal kommer til DanmarkEagles of Death Metal kommer til Danmark

Den 11. august tager rockgruppen revanche for den koncert, som skulle have været afviklet i november.

storybild

(Billede: Polfoto)

Danske fans af rockbandet Eagles of Death Metal får en ny chance for at opleve bandet på scenen, når gruppen 11. august 2016 spiller i Amager Bio.

Dermed tager bandet revanche for den aflyste koncert, som skulle have været afviklet 24. november, halvanden uge efter, at bandets koncert i Paris blev angrebet af fire bevæbnede mænd, som dræbte 90 tilstedeværende.

LÆS OGSÅ: TV: Her går Eagles of Death Metal på scenen i Paris

Den danske koncert annonceres sammen med flere andre europæiske koncerter, herunder en ny koncert i Paris den 16. februar.

Den finder dog ikke sted på Le Bataclan, hvor angrebet skete, men derimod i en af storbyens ældste koncertsteder L'Olympia.

LÆS OGSÅ: Terrorramt band vender tilbage til Paris

I den forbindelse tilbyder bandet alle med billet til den skæbnesvangre koncert på Le Bataclan gratis adgang til den nye koncert.

- At lade være med at vende tilbage og færdiggøre vores koncert har aldrig været en mulighed, siger bandets forsanger, Jesse Hughes, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: U2 optræder uden Eagles of Death Metal i Paris

- Vi ser frem til at komme tilbage i februar og fortsætte vores mission om at bringe rock'n'roll til verden, tilføjer han.

Bandet var i fuld gang med koncerten i Paris, da fire bevæbnede mænd stormede ind på spillestedet og skød løs på publikum.

LÆS OGSÅ: Eagles of Death Metal optræder i Paris med U2 søndag

Bandet lykkedes med at flygte, men den ansvarlige for deres salg af merchandise blev dræbt i angrebet.

I sidste uge vendte bandet tilbage til Le Bataclan for at vise respekt for de dræbte. Ved samme anledning gæsteoptrådte bandet ved en U2-koncert i Paris.

LÆS OGSÅ: Trodser terror: Eagles of Death Metal vil genåbne Le Bataclan

Koncerten i Amager Bio er blandt de sidste på den annoncerede europaturné, som også indeholder besøg i Frankrig, Italien og Spanien samt på de britiske søsterfestivaler i Leeds og Reading.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Eagles of Death Metal's forsanger: En af de unge overlevede ved at gemme sig under min jakke

LÆS OGSÅ: Eagles of Death Metal skriver åbent brev efter Paris-terror: - Vi stopper med at spille

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress