Af Lars Dinesen - 02/01-16 18:25

Fuld kaptajn på russisk coaster i Øresund er fængsletFuld kaptajn på russisk coaster i Øresund er fængslet

Kaptajnen, førstestyrmanden og maskinmesteren på et russisk fragtskib, som fredag blev anholdt, er nu fængslet

storybild

Arkivfoto (Billede: Engel Janus)

Lørdag er tre russiske besætningsmedlemmer, som fredag blev tilbageholdt af Nordsjællands Politi på grund af mistanke om alkohol i blodet, blevet fængslet.

Det oplyser vagtchef i Nordsjællands Politi Ulrik Linden til Ritzau.

- De er alle tre fængslet efter udlændingeloven. Kaptajnen er fængslet frem til 15. januar, mens de to andre er fængslet frem til 8. januar.

LÆS OGSÅ: Årsag til brand i Videbæk endnu ikke fastslået

Det var Forsvarets søredningstjeneste som fredag blev opmærksom på det cirka 100 meter lange russiske skib, som ikke sejlede på helt almindelig vis.

Da man fik fat på skibet over radioen, fik man mistanke om, at besætningen var beruset, fortalte vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen til Ritzau fredag aften.

LÆS OGSÅ: Kvinde fundet dræbt på kirkekontor: Politiet søger vidner

- Vi får beordret fartøjet til at kaste anker, og tre personer bliver anholdt. Det drejer sig om skibets kaptajn, førstestyrmand og maskinmester, sagde han.

Hvor høj en promille de tre russiske mænd havde, vides endnu ikke, da blodprøverne bliver først behandlet mandag, oplyser Ulrik Linden.

LÆS OGSÅ: DSB vil opbevare rejsendes id-oplysninger i op til en måned

Myndighederne griber med jævne mellemrum ind over for stærkt berusede førere af fragtskibe.

I andre sager med fulde skibsførere er det endt med bøder, og i nogle tilfælde er søfolk blevet frakendt retten til at udfolde sig i dansk farvand i en bestemt periode.

LÆS OGSÅ: Fuld kaptajn anholdt på russisk coaster i Øresund

LÆS OGSÅ: Trafikulykke ved Vojens koster 79-årig livet nytårsdag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress