Af Lars Dinesen - 06/10-15 10:30

Engell: Løkke kan brænde sig på EU-afstemningEngell: Løkke kan brænde sig på EU-afstemning

Hvis danskerne stemmer nej til at ændre retsforbehold, rammes Løkke, siger politisk kommentator Hans Engell.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Stine Bidstrup)

Regeringens største risiko er, hvis den 3. december taber EU-afstemningen, som ændrer retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Danmark løbende afgør, hvilke andre retsakter end udlændingepolitik, vi vil deltage i.

Det vurderer politisk kommentator, Hans Engell, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbner Folketinget for første gang i sin anden regeringsperiode.

- Taber de den, så vil det ramme regeringen og ja-siden i Folketinget meget hårdt. Det bliver en overligger i dansk politik. Hvis vi ikke kan køre videre, så bruger vi al vores politiske kapital i EU. Så folkeafstemningen er det alvorligste, siger Hans Engell.

LÆS OGSÅ: Venstre fortsætter tilbagegang: Rød blok i front

Åbningstalen vil handle om EU og flygtninge og regeringens reformer om dagpenge, skat og job, hvor det skal kunne betale sig at arbejde, mener han.

- Det bliver en pænt ydmyg tale. Løkke er leder af den smalleste regering i mange år, som skal hente 60 mandater hver dag, påpeger han.

Løkke skal lande en blå finanslov, mener Hans Engell.

- Det vil være pinligt, hvis den første finanslov ikke bliver blå. Det vil sende et signal om, at der ikke er et operativt flertal. Thornings første finanslov var rød. Det sender et signal, om regeringen kan køre igennem eller ej, siger Hans Engell.

LÆS OGSÅ: Rødt raseri over strammere krav til at få dansk pas

Parallelt forhandler finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) en dagpengereform på plads med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, venter han.

- Grundstammen bliver de tre partier. Claus Hjort sidder for bordenden. Det er vigtigt for ham, at han har (DF's formand Kristian) Thulesen Dahl ved bordet, siger Hans Engell.

Men regeringen får ingen lette sejre, mener han.

- Det bliver blod, sved og tårer. På alle områder stritter de blås meldinger i alle retninger. Rigtigt mange skal bøje sig rigtig meget, siger Hans Engell.

LÆS OGSÅ: LA vil skrotte topskat - ikke hæve skattegrænse

LÆS OGSÅ: Løkke åbner for alternativ lettelse af topskatten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress