Af - 12/05-16 23:23; Opdateret: 13/05-16 14:36

Tv-vært: ‘Jeg var bange for uddannelser’Tv-vært: ‘Jeg var bange for uddannelser’

30-årige Nicolai Achton er vært på ‘Hævnen er sjov’ og har sit eget produktionsselskab, men hans studieliv har været en blandet fornøjelse.

storybild

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

- Efter folkeskolen blev jeg erklæret uegnet til gymnasiet, fordi jeg var så ungdomssløv. Så fandt min mor en uddannelse til mig: handelsgrundskolen. Et toårigt skoleforløb, hvor man bliver lært op i at være butikselev. Men der blev jeg smidt ud på grund af fravær. Året efter prøvede jeg HTX i Roskilde. Igen noget, min mor havde fundet. Jeg ville have design, men fandt ud af, at det var rendyrket matematik, så jeg droppede ud igen.

- Så meldte jeg mig på mediegrafikerlinjen på Teknisk Skole, men det var umuligt at finde en læreplads, så jeg droppede ud. Efter det snakkede jeg med min bedste ven, der var startet på HF i Albertslund med vores andre venner. Der endte jeg med at finde ud af, hvor vigtigt det sociale aspekt i at gå i skole var for mig. Og jeg kom ud med et fint gennemsnit.

LÆS OGSÅ: Studerende: Sørg for gode uddannelser herhjemme

Hvordan fandt du så frem til en videregående uddannelse?

- Mit problem var, at jeg var bange for uddannelser, fordi jeg troede, at min uddannelse førte direkte til ét job, jeg så skulle lave resten af mit liv. På det tidspunkt havde jeg ikke fattet, at en uddannelse skal ses som et værktøj, du kan bruge til at lave, lige hvad du vil, med det. Derfor tog jeg ikke noget i tre år.

- Men så mødte jeg en pige, som jeg blev forelsket i, der krævede, at jeg kom ind på en uddannelse. Derfor tog jeg optagelsesprøven på Grafisk Højskole, som nu hedder Mediehøjskolen, hvor jeg kom ind i første forsøg og blev uddannet art director i 2012.

LÆS OGSÅ: Midtjysk skole har succes med at uddanne kinesisk plejepersonale

Hvordan var dit møde med erhvervslivet?

- Jeg gik til en masse jobsamtaler, men problemet var, at den mappe af skolearbejde, hele uddannelsen var bygget på, var ligegyldig. Branchen var så presset, at ingen ville investere i medarbejdere uden arbejdserfaring.

- Så det var bare luksus for os, der kom ud med en mappe fyldt med fantasiopgaver, der for øvrigt var alt for store – vi blev ikke forberedt på, at vi ikke skulle direkte ud og lave en Nike-reklame med Le-Bron James.

Hvad har du brugt din uddannelse til i dit professionelle liv, hvor du i dag er medejer af tvproduktionsselskabet Marvin Entertainment?

LÆS OGSÅ: Apple vil give 50 procent rabat til danske studerende

- Hvis man kigger på de værktøjer, jeg har taget med mig, kan jeg 100 procent bruge min uddannelse i det, jeg laver nu. I dag kan jeg designe logoer, retouchere billeder i Photoshop og klippe film, så jeg har tilegnet mig tekniske evner, der er virkelig vigtige. Der er så mange flimsy uddannelser på steder som CBS, hvor du bliver ‘branded management strategist psychological philosopher’. Så kommer du måske ud og er god til at lave strategier, men hvad kan du lige nu og her, der kan tjene en virksomhed penge?

- Jeg er rigtig glad for min uddannelse i dag, for nu kan jeg i mit selvstændige virke finde på sjove ideer, gå ud og filme dem, redigere dem, indtale en speak og lave nogle animationer. Og det er det, der er min konkurrencedygtighed i tv-branchen i dag.

Hvad er dit råd til folk, der gerne vil lave det samme som dig?

- Som jeg siger til alle, der er fjollede nok til at spørge mig til råds: Specialisér dig. Det skader ikke at kunne meget, men lær nu i hvert fald én ting rigtig godt. Du virker mere som en person, der mener det, hvis du har taget dig tid til at lære håndværket.

- Der er mange, der ser mediebranchen som et sted, hvor man bare skal være social. Og tro mig, dem er der rigeligt af, men hvor har du dog en høj værdi, hvis du kan noget teknisk.

LÆS OGSÅ: LISTE: Her er verdens 10 bedste og 10 værste job i 2016

- Der er masser, der har gode ideer, men det er ikke en skid værd, hvis du ikke kan eksekvere dem, siger Nicolai Achton.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress