Af Ritzau - 19/08-16 14:37; Opdateret: 19/08-16 15:02

S frygter penge til at styrke Skat viger for skattelettelserS frygter penge til at styrke Skat viger for skattelettelser

Skatteministeren sår i avisinterview tvivl om han kan samle opbakning til investeringer i Skat. Det bekymrer S

storybild

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, er bekymret for, om skatteminister Karsten Lauritzen (V) er ved at skrue ned på ambitionerne om investeringer i Skat. (Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

Milliardsvindel med udbytteskat, et kollapset it-system og fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Problemerne har tårnet sig op for skattevæsnet det seneste år, og der er bred politisk enighed om, at det er på tide at rette op.

Derfor vækker det bekymring hos Socialdemokraterne, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et interview med Politiken giver udtryk for frygt for, at han ikke kan få flertal for at bruge flere penge på skattevæsnet.

Ministeren siger til Politiken, at han håber, at de partier, der har ansvar for situationen i Skat, vil være med til at "rette op på tingene og betale regningen".

- Men jeg kan jo ikke være sikker på, at disse partier vil være med. Jeg kan godt være noget bekymret for, om disse partier springer fra i sidste ende, fordi de hellere vil bruge pengene på nogle områder, der er mere populære hos vælgerne, siger Lauritzen.

Skatteordfører Jesper Petersen (S) understreger, at hans parti har udstedt et "stående tilbud" til regeringen om at bringe bevillinger gennem Folketinget, der retter op på problemerne i Skat.

- Det er stærkt problematisk, at ministeren allerede inden forhandlingerne er gået i gang, skruer ned for de helt nødvendige ambitioner om at få rettet op på Skat.

- Det kan kun være i hans eget parti og i hans eget parlamentariske grundlag, at opbakningen svigter, siger Jesper Petersen.

- Det lugter af, at de er nået frem til, at de vil bruge så mange penge på skattelettelser, at der ikke i en 2025-plan vil være penge til at rette op på skat, siger han.

Skatteministeren har endnu ikke fremlagt et konkret forslag til, hvor mange penge Skat skal have tilført. Men han har tidligere talt om et anseligt milliardbeløb.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress