Af - 18/04-15 08:57; Opdateret: 18/04-15 09:26

Blev afvist af kvinde - skubbede hende i havnenBlev afvist af kvinde - skubbede hende i havnen

To mænd gjorde natten til lørdag tilnærmelser til en kvinde, der gik langs havnen i Aalborg. Da hun afviste dem, skubbede de hende i havnen

En 29-årig kvinde blev i nat skubbet i Aalborg Havn, fordi hun afviste to mænds tilnærmelser, skriver Ekstra Bladet.

Kvinden havde været i byen i Jomfru Ane Gade, og gik hjemad via havnefronten, da hun blev kontaktet af mændene omkring kl. 1.15.

Da de havde skubbet hende i vandet, forsvandt de, og hun måtte selv svømme hen til en stige og redde sig op af det kolde vand.
Hun fik alarmeret politiet, og der blev sendt en ambulance, fordi hun var nedkølet.

Kvinden har ikke kunnet give et klart signalement af mændene, dog kunne hun fortælle, at de taler dansk med accent og har udenlandsk oprindelse.
Politiet hører gerne fra vidner på stedet.

- Det er ikke så smart at skubbe folk i havnen og så ikke blive hængende og se, om de klarer sig op igen, så vi vil meget gerne snakke med de to mænd. Det kan ende med en voldssag og sigtelser i forhold til ordensbekendtgørelsen og for at bringe et andet menneske i fare, siger vagthavende hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til metroxpress.

Hvis du selv har oplevet en voldsom reaktion på at afvise folk i byen, hører vi meget gerne fra dig. Skriv om din oplevelse i kommentarfeltet herunder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress