Af Ritzau - 01/09-16 20:36

Sosu'er får længe ventet praktikaftaleSosu'er får længe ventet praktikaftale

Uddannelse til social- og sundhedsassistent bliver justeret efter lange forhandlinger.

storybild

Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, mener, at der er behov for betydeligt flere social- og sundhedsassistenter. Arkivfoto. (Billede: Free/Schtze Ren)

En ny aftale om praktikpladser for fremtidens social- og sundhedsassistenter og ditto -hjælpere er landet efter længere tids forhandlinger.

Aftalen indebærer, at de to uddannelser skilles ad. Tidligere har social- og sundhedsassistent været en overbygning på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Ændringerne er sket for i højere grad at imødekomme det behov, kommunerne og andre af faggruppens arbejdsgivere har for arbejdskraft.

- Der kan uddannes betydeligt flere sosu-assistenter, som er det kommunerne efterspørger for at kunne løse de stadig flere sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der følger med, at patienterne udskrives tidligere fra sygehusene, siger Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening.

Der oprettes 2200 praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen og 5000 praktikpladser på uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Samlet set er det nogenlunde på niveau med, hvordan det var under den gamle ordning.

Social- og sundhedshjælpere tager sig af opgaver inden for almindelig pleje, men må ikke for eksempel give medicin til borgerne. Social- og sundhedsassistenter har en mere specialiseret uddannelse og kan løse mere komplicerede opgaver.

Fagforeningen FOA, der organiserer både sosu-hjælpere og -assistenter er tilfreds med aftalen, siger formand Dennis Kristensen.

- Det ser fornuftigt ud, når vi ser på, hvor mange social- og sundhedsassistenter, vi skal erstatte på grund af dem, der går af, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress