Af Nicolai Skovgård - 08/06-15 21:15

Nye oplysninger sår tvivl om beviserne i stor narkosagNye oplysninger sår tvivl om beviserne i stor narkosag

Landsret har besluttet, at narkosag skal genoptages, efter at forsvarer tilfældigt stødte på nye oplysninger.

storybild

(Billede: Polfoto)

En stor narkosag ved Vestre Landsret om kilovis af amfetamin nærmede sig mandag sin afslutning, da forsvareren for en af de to tiltalte blev opmærksom på, at noget var galt og krævede at sagen skal gå om.

I byretten blev et tidligere medlem af Black Cobra idømt 12 års fængsel for besiddelse af 34 kilo amfetamin, mens en anden mand, der stadig er medlem af banden, fik en straf på seks års fængsel for besiddelse af fire kilo amfetamin og fire kilo hash.

Sidstnævnte havde svært ved at løbe fra sin skyld. Han blev anholdt med de fire kilo amfetamin, da han 5. november 2013 modtog dem på en rasteplads i Kliplev i Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Disse 26 kommuner har sendt 59 unge til Caribien for 42 millioner

Beviserne mod den anden bestod mest af telefonaflytninger. Han erkendte, at han havde talt om stoffer med den anden, men har hele tiden fastholdt, at der var tale om hash og ikke amfetamin. Det troede byretten ikke på og dømte ham for de fire kilo amfetamin.

Sagen blev anket til landsretten, som mandag var ved at lægge sidste hånd på sagen. Anklager og forsvarere kom med deres afsluttende indlæg og dommen skulle efter planen falde på fredag.

Men så kom Berit Ernst, der er forsvarer for det tidligere bandemedlem, til at småsnakke med den anden tiltalte i en pause.

LÆS OGSÅ: To er fængslet i nordjysk kokainsag

Hun er også forsvarer for en anden af de dømte fra byretten, der ikke ankede sin dom, men som nu er sigtet i en sag om hash.

Det er den anden tiltalte i Vestre Landsret også. Han kunne fortælle den undrende forsvarer, at sagen drejer sig om 10 kilo hash, der blev overdraget i en sportstaske den 4. november 2013 - altså dagen før de fire kilo amfetamin blev modtaget på rastepladsen ved Kliplev.

- Det viser jo, at min klient kan have talt sandt, da han sagde, at han havde talt med den anden om hash, siger hun til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Unge misbrugere får Caribien-ture for otte millioner kroner

Hun undrer sig over, at den nye sigtelse dukker op af det blå, og at politi og anklagemyndighed ikke har reageret.

- Sagerne er behandlet af to forskellig politiafdelinger, og det kan være en forklaring. Men nogen burde have råbt: "Brems", da man blev opmærksom på sagen og kendte min klients forklaring, siger Berit Ernst.

- Det er tankevækkende, at sigtelsen først kommer nu, når de andre sager er afgjort. Det er jo taknemmeligt for anklageren, at man kan have ét synspunkt, til man får et nyt, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: I denne uge jagter politiet narko- og spritbilister

På baggrund af de nye oplysninger besluttede landsretten, at bevisførelsen skal genoptages og bad anklageren undersøge sagen nærmere.

Derefter vil landsretten tage stilling til, om bevisførelsen skal starte forfra, eller om man kan nøjes med en supplerende bevisførelse med de nye oplysninger.

LÆS OGSÅ: Advokat raser over Caribien-ture: En fornærmelse af ofrene

LÆS OGSÅ: Danske Caribien-historier trækker overskrifter i udlandet

LÆS OGSÅ: Nyt farligt narko: Du bliver lige så stærk og rasende som Hulk - inden du dør

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress