Af - 06/03-15 09:36

Westergaard: Muhammed-tegning ændrer danmarkshistorienWestergaard: Muhammed-tegning ændrer danmarkshistorien

Tegneren bag en af Muhammed-tegningerne forstår godt, hvorfor De Konservative vil have dem på historiekanonen.

storybild

De Konservatives forslag om at gøre Muhammed-tegningerne til en del af historiekanonen - og dermed obligatorisk undervisning i folkeskolen - glæder Kurt Westergaard, der står bag en af tegningerne.

LÆS OGSÅ: Saudi-Arabien henretter nummer fem på 10 dage

Han mener, at tegningerne repræsenterer et vigtig historisk skift i moderne danskhistorie.

- Det var sammen med vores militære engagement det tidspunkt, vi mistede vores internationale uskyld. Vi havde været det her lille venlige land, som altid stillede op med hjælp af humanitær art, siger Kurt Westergaard til Ritzau.

- Så var det nogle andre ting, vi i Danmark blev kendt for.

LÆS OGSÅ: Særnummer af Charlie Hebdo rammer danske kiosker i dag

I historiekanonen står også begivenheder som 11. september og Berlin-murens fald. Dermed vil Muhammed-tegningerne blive undervist som et af moderne dansk histories vigtigste begivenheder.

- Det ved jeg ikke om, det er. Men det er klart, at det betød noget. Jeg tror, tegningerne var katalysatorer i forhold til et kulturelt sammenstød, som vi ikke kunne undgå. Som vi skulle igennem. Tegningerne fremmede en nødvendig proces, siger Kurt Westergaard.

LÆS OGSÅ: Stor protestaktion i Tjetjenien mod satiretegninger

Med en entré i historiekanonen vil Muhammed-tegningerne blive noget, som alle skoleelver på et tidspunkt skal forholde sig til, uanset om de har lyst eller ej, og det mener Kurt Westergaard også, at alle elever skal.

- Det synes jeg. Det var jo en gnidning eller et sammenstød mellem to kulturers syn på ytringsfrihed.

Siden han tegnede sin Muhammed-tegning, har Kurt Westergaard levet med en konstant trussel mod sit liv. Han mener ikke, at det, at tegningerne skulle indgå i undervisningsmateriale, ændrer på hans liv.

- Jeg slipper ikke ud af det her. Det løb er kørt, konstaterer han.

LÆS OGSÅ: Kirker brændt ved Charlie Hebdo-protest i Niger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress