Af Natasja Gosch - 11/11-15 10:30

Lange flyrejser giver oktoberrekord i Københavns LufthavnLange flyrejser giver oktoberrekord i Københavns Lufthavn

Trafikken i Københavns Lufthavn voksede 6,2 procent i oktober og gav den mest travle oktober nogensinde.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere nye flyruter til fjerne destinationer giver travlhed i Københavns Lufthavn. Oktober 2015 blev den mest travle oktober nogensinde i lufthavnens 90-årige historie, oplyser Københavns Lufthavne i en meddelelse til fondsbørsen.

I alt rejste knap 2,5 millioner passagerer gennem lufthavnen i Kastrup. Det er en vækst på 6,2 procent, og det er især de lange rejser, der bliver flere af, siger lufthavnens administrerende direktør, Thomas Woldbye, i meddelelsen.

- I det seneste årti er antallet af langruter fra CPH og ud i verden fordoblet og runder næste år 34. Flere ruter og frekvenser er godt nyt for Danmark, siger Thomas Woldbye.

LÆS OGSÅ: Lufthansa aflyser 930 fly onsdag på grund af strejke

- Det betyder, at vi kan trække flere turister og forretningsrejsende til landet, at virksomheder i hele Danmark får bedre mulig for at drive global forretning, og at danske ferierejsende får endnu flere rejsemål at vælge imellem, tilføjer han.

Både de europæiske flyrejser og den såkaldte interkontinentale trafik voksede med 7,1 procent i oktober, men antallet af flyrejser inden for Danmarks grænser faldt med fem procent i efterårsmåneden.

I år er 22.607.558 passagerer rejst igennem lufthavnen. Det er 2,5 procent flere end sidste år.

LÆS OGSÅ: Fly måtte nødlande: Gedeprutter satte røgalarm igang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress