Af - 05/11-16 19:32

Nu bliver det rigtig koldt: her rammer vinterens første sneNu bliver det rigtig koldt: her rammer vinterens første sne

Det er om at finde vanter og hue frem i den næste uge.

storybild

ARKIVFOTO. Flere områder af landet vil i løbet af den kommende uge blive ramt af efterårets første sne- og sludbyger. (se (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2015) (Billede: Asger Ladefoged)

Vi kan ikke længere løbe fra det - vinteren er her, og i morgen rammer det os for alvor.

I første omgang bliver det Nordjylland, der i morgen formentlig stifter bekendtskab med denne vinters første sne.

- Det første sne rammer Vendsyssel i morgen. Det er meget kold luft, der blæser ind fra Sverige. Hvis al nedbøren falder som sne, forventer vi at der kan falde op til fem centimeter i det nordjyske, siger vagthavende meterolog ved DMI, Frank Nielsen, til Metroxpress.

Sneen bliver desuden kombineret med særdeles hård vind, der får det til at føles utrolig koldt.

- Søndag morgen kommer der hård vind med vindstød af stormstyrke i Nordjylland, og med temperaturer omkring 2-3 grader vil det føles ekstremt koldt, siger Frank Nielsen, og fortæller, at de sydligere egne også får det koldt.

- Når lavtrykket bevæger sig sydpå, kan det godt betyde sne i Midt- og Østjylland ud på eftermiddagen og en vind, der får det til at føles rigtig koldt.

Mandag vil det blive lidt bedre vejr i hele, men med temperaturer omkring frysepunktet, og de byger, der kommer, kan meget vel indeholde sne.

- Mandag og resten af ugen bliver med dagtemperaturer på højst fem grader og nattefrost og lokale byger med sne, siger Frank Nielsen til Metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress