Af - 29/04-15 11:00; Opdateret: 29/04-15 11:40

Ny måling: Thornings kampform styrketNy måling: Thornings kampform styrket

Thorning har tur i den, og Socialdemokraterne står til den højeste vælgeropbakning siden valget. DF taber pusten, men Løkke står stadig til at blive Danmarks næste statsminister, viser ny måling.

storybild

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har fået løftet sit parti ud af hængedyndet de seneste måneder. Men samlet halter rød blok stadig så meget efter Løkke og co., at et forårsvalg ikke er særlig sandsynligt, lyder vurderingen fra politisk kommentator Henrik Qvortrup. (Billede: polfoto/arkiv)

Kun Thorning ved, hvornår vi skal til stemmeurnerne. Men udskriver hun valg i dag, står hun og Socialdemokraterne med 23,5 procent af stemmerne til den højeste vælgeropbakning i en YouGov-måling siden valget i september 2011.

Samtidig viser målingens bagvedliggende vælgervandringstal, at det er lykkedes Thorning at vinde nogle af de tabte S-vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti, som taber taber to procentpoint og nu står til 20,1 procent.

LÆS OGSÅ: Derfor får rygterne om Helles nye job lov at løbe

- Det er en god måling for Thorning. Hendes personlige popularitet er ved at bundfælde sig, og det har givet S et ryk fremad. Hun ligger på et helt andet niveau, er hun gjorde for bare et halvt år siden, siger politisk kommentator Henrik Qvortrup.

Han tilføjer, at det luner ekstra i rød blok, at S høster stemmer hos DF, da det flytter stemmer over midten, men at det er problematisk for rød blok, at De Radikale fortsætter med at tabe terræn under Morten Østergaards formandskab.

LÆS OGSÅ: Sass til Q: Vi er klar med ny formand hvis Helle går

Uffe Elbæk og Alternativet sørger med 2,1 procent af stemmerne for holde partiet på den rigtige side af spærregrænse, og den røde blok undgår - i denne måling - at tabe dyrebare stemmer på gulvet. Samlet står rød blok ligesom for to uger siden til 81 mandater.

LÆS OGSÅ: Valgtrommerne buldrer: Thorning haler kraftigt ind på blå blok

Venstre går en smule frem til 21,3 procent, og selv om Socialdemokraterne er gået frem i målingerne de seneste måneder, står Lars Løkke Rasmussen til at rykke ind i Statsministeriet med et solidt flertal på 94 blå mandater i ryggen. Derfor vil Thorning formentlig også vente med at udskrive valget til efteråret, vurderer Qvortrup:

- Thorning har her i foråret fået lagt et højere bundniveau, hun kan bygge videre på.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress