Af Ritzau - 30/08-16 08:48

Borgmester vil stoppe Københavns investeringer i tobakBorgmester vil stoppe Københavns investeringer i tobak

Københavns Kommune investerer millioner i tobaksfirmaer, men det skal stoppes, siger sundhedsborgmester.

storybild

Københavns Kommunes investeringsforening har per 31. maj 2016 investeret omkring 6,5 millioner kroner i to tobaksproducerende selskaber. Det vil sundhedsborg- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) gøre op med. Hun kræver aktierne solgt. (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Det er dobbeltmoralsk, at Københavns Kommune har investeret op mod 6,5 millioner kroner i virksomheder, der producerer tobak. Sådan lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

Hun mener, at det strider i mod kommunens vision om, at kun fire procent af Københavnerne skal ryge i 2025. Derfor vil hun med et nyt forslag tvinge investeringsforeningen til at sælge sine aktier i tobaks firmaer.

- Københavns Kommune skal ikke investere i hverken cigaretter, cigarer eller snus. Så simpelt er det.

- Hvert år dør 14.000 danskere af rygerelaterede sygdomme, så det er på ingen måde en industri, vi som kommune skal støtte økonomisk, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Selv om investeringerne i tobak kun fylder en lille del af kommunens samlede investeringer, sender de ifølge borgmesteren et dårligt signal og er i modstrid med kommunens arbejde, for at flere Københavnere bliver røgfri.

- Syv ud af ti københavnske rygere vil gerne stoppe, og i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bruger vi mange ressourcer på at hjælpe dem med at kvitte cigaretterne.

- Så i mine øjne giver det ingen mening, at én del af kommunen hjælper folk til et liv uden tobak, mens en anden del støtter tobaksindustrien, sige borgmesteren.

Derfor har hun stillet forslag om, at Københavns Kommune dropper tobaksinvesteringerne og sælger alle aktier og obligationer i tobaksproducerende selskaber.

- Vi skal som offentlig myndighed og landets største kommune sætte et godt eksempel. Derfor bør vi sælge aktierne for klart at signalere, at vi ikke vil støtte så sundhedsskadelige produkter som tobak, lyder det fra sundhedsborgmesteren.

Københavns Kommunes investeringsforening har per 31. maj 2016 investeret op mod 6,5 millioner kroner i to tobaksproducerende selskaber, fremgår det i pressemeddelelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress