17/09-15 14:00

Minister om misbrug-sag: Forfærdeligt og uacceptabeltMinister om misbrug-sag: Forfærdeligt og uacceptabelt

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) kalder det uacceptabelt, at Tønder Kommune i over to år ikke har grebet ind i misbrugssag mod 14-årig

storybild

Karen Ellemann har hen over sommeren været i dialog med Tønder Kommune, der har fyret to chefer, for ikke at grebet ind i mulig misbrugssag med 14-årig trods 14 advarsler. (Billede: Polfoto)

Allerede i sommer talte socialminister Karen Ellemann Jensen (V) med Tønders borgmester, der da havde valgt at fyre en og fritstille en direktør for sløseri i sager om udsatte børn.

“Det er forfærdeligt og uacceptabelt, at der ikke har været nogen reaktion. Men kommunen har handlet og erkendt, at den har et problem,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Tønder overhørte 14 advarsler om mulig misbrug af 14-årig pige

Tønder Kommune har således selv henvendt til Social- og Indenrigsministeriet, der har nedsat en taskforce, der hjælper 12 kommuner, der har problemer i børne- og unge-sager.

“Her gør vi alt for at støtte op om kommunen. Der dover kan jeg sige, at det her område er under skærpet tilsyn. Hvor vi politisk har skruet op for kontrollen med en pakke, der blev vedtaget af et bredt flertal. For det er meget alvorligt, hvis kommune ikke reagerer på talrige alvorlige underretninger,” siger Karen Ellemann.

En række partier blev allerede under den tidligere regering enig om en børnepakke med en række initiativer til udsatte børn, som hun foreløbig mener er tilstrækkeligt.
Burde en kommune som Tønder, der havde Tønder-sagen for ti år siden, ikke netop sikre sig, at de havde styr på området?

“Jo. Især med den historie de har. Men jeg noterer mig, at kommunen ikke rystede på hånden, da de greb ind. Og det har fået ansættelsesmæssige konsekvenser.”
Kan I være sikker på, at det ikke står lige så grelt til i andre kommuner?

“Den tilbagemelding jeg får er, at det generelt er styr på det. Vi fører tilsyn. Vi kan ikke læne os tilbage, så længe der finder overgreb på børn sted. Vi skal insistere på at tingene fungerer,” siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress