Af Ritzau - 21/06-16 14:37

Journalist efter spiondom: Mit navn er rensetJournalist efter spiondom: Mit navn er renset

Per Michaelsen, der i Politiken blev hængt ud som Stasi-spion, er glad for, at tidligere chefredaktør er dømt.

storybild

Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard vil nu studere en dom fra Københavns Byret, før han sammen med sin advokat afgør, om den skal ankes. Bo Lidegaard blev dømt for en artikel, hvor en journalist blev hængt ud som "storspion" for DDR. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

Journalist Per Michaelsen er en glad mand, efter at Københavns Byret tirsdag idømte Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard dagbøder og erstatning, efter at avisen kaldte Michaelsen "storspion".

- Jeg er tilfreds med afgørelsen og tilfreds med, at mit navn nu er renset og der nu er sat punktum for sagen, siger han.

I maj 2012 skrev Politiken, at Per Michaelsen var under mistanke for at være "storspionen alle leder efter". Journalisten var ifølge Politikens artikel i søgelyset for at have fungeret som spion for den østtyske efterretningstjeneste, Stasi.

Af artiklen fremgik det, at Michaelsen var den mand, som koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis mistænkte for at være hovedperson i den "værste spionsag i Danmark".

Oplysningen kom ikke fra forskeren selv, men fra to andre historikere, der sagde, at Thomas Wegener Friis over for dem havde peget på Per Michaelsen. Men det ville han hverken be- eller afkræfte, da han blev ringet op af Politiken.

Per Michaelsen, der selv er kendt som en ihærdig Stasi-jæger, blev stærkt fortørnet over artiklen, og han lagde sag an mod Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard.

Tirsdag har Københavns Byret så fundet, at beskyldningerne var ærekrænkende og hvilede på for spinkelt et grundlag. Bo Lidegaard skal derfor betale ti dagbøder à 1000 kroner samt 100.000 i erstatning for tort til Per Michaelsen.

Bo Lidegaard tager i første omgang dommen til efterretning.

- Nu skal jeg lige have lejlighed til at studere dommen nærmere sammen med min advokat, og så vil vi afgøre, om vi vil anke den, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress