Af - 28/10-16 16:52

Sikkerhedsstyrelsen: Derfor skal du passe på disse kostumer til halloweenSikkerhedsstyrelsen: Derfor skal du passe på disse kostumer til halloween

Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være ekstra opmærksomme bestemte typer halloween-kostumer til børn.

storybild

Slik eller ballade... Halloween i Humleby, fredag den 31. oktober 2014 på Vesterbro i København. Uhyggeligt udklædte børn går rundt og ringer på hos naboerne i håb om at der falder noget slik af. (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Når mørket sænker sig over landet til halloween, strømmer børn på gaden udklædt som hekse, spøgelser, zombier og vampyrer. Men der er nogle ting, forældre skal være opmærksomme på, for at børnene ikke risikerer at komme til skade i deres kostumer.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

- Hvis forældre tager nogle forholdsregler, kan de føle sig trygge, når de klæder deres børn ud til halloween, siger Hardy Balle, faglig konsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Burger King gør grin med McDonald's til halloween

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at forældre er særligt opmærksomme på de smådele, der lurer i halloween-udklædningen, både parykker, dragter, masker og lignende. For selvom knoglehalskæder og edderkopper passer perfekt til halloween-udklædningen, så kan de små dele udgøre en kvælningsfare for 0-3-årige børn.

- Lange snore kan også udgøre en kvælningsfare hos børn. En god huskeregel er, at hvis en snor er lang nok til at nå rundt om dit barns hals, er den lang nok til at kunne kvæle barnet. Med nogle få opmærksomhedspunkter fra dig som forælder, kan du skabe en tryg halloween for dit barn, siger Hardy Balle.

LÆS OGSÅ: Her bliver børn straffet til Halloween: Deler rosenkål ud forklædt som chokolade

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvordan forældre bedst sikrer deres børn i de skræmmende kostumer.

Gode råd til halloween-kostumet:

1. Køb altid kun CE-mærket legetøj og kostumer til dit barn


Fabrikanten angiver med CE-mærket, at produktet lever op til sundheds- og sikkerhedskravene i EU.

2. Sørg for, at der ikke er lange snore i kostumet


Hvis snoren er lang nok til at nå rundt om barnets hals, risikerer dit barn i værste fald at blive kvalt. Det gælder især kapper, der er bundet med snor omkring halsen. Vælg derfor altid en kappe med velcro.

3. Forsikr dig, at smådelene på dit barns tøj sidder godt fast


Edderkopper og knoglehalskæder er uhyggelige, men ligesom knapper er de også små nok til at ende i et barns mund. Brug Sikkerhedsstyrelsens legetøjstester til at måle, om smådelene er farlige for 0-3-årige børn.

4. Tjek om tilbehøret er solidt og kan tåle at blive leget voldsomt med


Kosteskafter, tryllestave eller andet tilbehør til kostumer kan have smådele, der risikerer at falde af.
5. Følg altid anbefalinger om alder og advarsler

Kig efter aldersmærkningen 0-3 år og andre advarselsmærkninger og respekter dem. De har betydning for dit barns sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Klar til Halloween? Her er fem steder, der garanterer en (u)hyggelig oplevelse

LÆS OGSÅ: Sæsonen er i gang: Så sunde er græskar

LÆS OGSÅ: Er det her den klammeste Halloween-maske nogensinde?

LÆS OGSÅ: Gyselig weekend med halloween, ølkage og uhyggelig billige drinks

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress