Af Benjamin Krogh - 21/12-15 18:22

Tre mænd sigtet for smugling af 140 kilo hash til NorgeTre mænd sigtet for smugling af 140 kilo hash til Norge

Retten i Glostrup har mandag varetægtsfængslet tre mænd i en sag om omfattende smugling af hash til Norge.

storybild

(Billede: Skafte Rumle)

Tre mænd på henholdsvis 29, 30 og 42 år er ved Retten i Glostrup mandag blevet varetægtsfængslet foreløbigt frem til 15. januar i en sag om omfattende smugling af hash til Norge via Sverige.

Mændene er sigtede for at have smuglet op til 140 kilo hash som led i organiseret handel med narkotika. Det oplyser anklager ved Københavns Politi Randi Tvile.

- De nægter sig alle tre skyldige og har ikke villet udtale sig til politiet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kampagne går viralt af helt forkerte grunde: Se den 'sjove' antihash-reklame her

De to ældste af mændene er også sigtet for at have været i besiddelse af cirka 80 kilo hash på en adresse i Vallensbæk, som har været omdrejningspunktet for foretagendet.

Samtidig er de to sigtet for at have smuglet cirka 70 kilo hash til Norge, hvoraf størstedelen blev bragt tilbage til Danmark via Sverige og beslaglagt af politiet i forbindelse med anholdelsen.

Retsmødet blev af hensyn til efterforskningen holdt bag lukkede døre.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Landsret skærper straffe i historisk hashsag

LÆS OGSÅ: Liste: Disse steder i landet er der mest narko-kørsel

LÆS OGSÅ: Rekord: Tusindvis dømt for narko-kørsel

LÆS OGSÅ: Mænd havde 190 kilo hash i lejlighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress