Af Ritzau - 26/08-16 11:37; Opdateret: 26/08-16 17:17

Mand får et års fængsel for 1000 børnepornografiske billederMand får et års fængsel for 1000 børnepornografiske billeder

En 65-årig mand fra Kalundborg får fjerde dom for børneporno. Han anker ikke dommen.

storybild

En 65-årig mand fra Kalundborg får fjerde dom for besiddelse af og udbredelse af børneporno. Det besluttede Retten i Holbæk torsdag. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

En 65-årig mand fra Kalundborg blev torsdag idømt et års fængsel ved Retten i Holbæk for at være i besiddelse af børnepornografiske billeder og videoer.

På hans computer fandt politiet mere end 22 timers video og næsten 1000 billeder med børnepornografi.

Han blev også dømt for udbredelse af fire børnepornografiske videoer, hvor tre af videoerne havde fremstillinger af særligt grove seksuelle forhold.

Det oplyser anklager Marie Elvekjær Hansen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Hun er tilfreds med dommen.

- Det er en god dom, der illustrerer, at der slås hårdt ned på udbredelse af børneporno.

- Retten lagde blandt andet vægt på, at han tidligere var dømt. Derudover blev der lagt vægt på karakteren af de film, som han var i besiddelse af, og at fire blev distribueret, hvor tre af dem indeholde særlig groft materiale.

Det er ikke første gang, at manden får en dom for børneporno. Den 65-årige mand har tre tidligere domme for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale.

Manden blev også dømt for at have set børnepornografiske videoer og billeder i et lukket internetforum og for at have sendt et billede med børnepornografisk indhold i en privat besked på Facebook.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 2. februar 2016. Ifølge Sjællandske Medier tilbragte han tiden som varetægtsfængslet i isolation.

Manden tog imod dommen.

I retten erkendte han det meste, men nægtede at have haft til hensigt at udbrede børneporno.

Han forklarede, at han uploadede videoerne, fordi han ikke selv kunne afspille dem på sin computer, og at det var et uheld, at andre kunne se dem.

Men det ændrede ikke dommen.

Dansk politi kom på sporet af manden via oplysninger fra det amerikanske forbundspoliti FBI.

Ifølge Sjællandske Medier infiltrerede FBI et internetforum kaldet Playpen, hvor der blev delt børneporno og stødte her på den 65-årige dansker, der gik under navnet Sweetdad59.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress