Af - 01/06-16 04:00

Hver anden dansker: Forældre skal tvinges til at vaccinere deres børnHver anden dansker: Forældre skal tvinges til at vaccinere deres børn

Hver anden mener, det bør være lovpligtigt for forældre at få deres børn vaccineret, og seks ud af ti synes, der bør være sanktioner overfor de forældre, der takker nej

storybild

(Billede: Fred Thornhill)

Et ‘nej tak’ til børnevacciner bør være ulovligt, og uvaccinerede børn skal ikke have lov til at gå i offentlige dagsinstitutioner eller skoler.

Det synspunkt deles af mere end hver anden, viser en ny undersøgelse foretaget af Yougov for metroxpress, og det er en ‘glædelig overraskelse’, mener Post doc. ved RUC, Frej Klem Thomsen, som har forsket i Børnevaccinationsprogrammet

“Det er et stort problem, at vaccinationsraterne for eksempelvis mæslinger er så ringe - i 2015 mindst 13 procent for lav. For at ændre på dette, er det nok nødvendigt med en grad af pres, for det er meget svært at få folk til at ændre adfærd blot ved hjælp af mere information, når de først har taget stilling for eller imod vacciner.”

LÆS OGSÅ: Flere hundrede børn får erstatning for vaccineskader

Ifølge Professor i anvendt etik og medlem af etisk råd Thomas Ploug kan man sagtens argumentere for, at lovpligtig vaccination er etisk forsvarligt.

“Når forældre fravælger at lade deres børn vaccinere, udsætter de andre for alvorlig fare. Som stat giver det god mening at forbyde sådan en handling, så længe der ikke er nogle gode argumenter for at lade være med at vaccinere”, siger Thomas Ploug og pointerer, at love som regel er meget effektive, når det handler om at regulere vores adfærd.

“Man skal dog passe på, at det ikke bliver en glidebane, og at myndighederne ender med at få carte blanche til at tvangsbehandle børn”.

Klinisk etiker og tidligere formand for Det Etisk Råd, Jacob Birkler, mener, at man med tvang risikerer, at modstanderne af vacciner vil stå endnu mere stejlt på deres synspunkter, og at det i det hele taget er problematisk for os som samfund, hvis vi holder op med at lytte til dem, vi er uenige med.

LÆS OGSÅ: WHO-undersøgelse: Kræftvacciner mod HPV er sikre

“Vores samfund bevæger sig i en retning, hvor vi har mere og mere fokus på nytteetik, hvor fokus på et større mål let fjerner vores blik for den enkelte. Men det er vigtigt, at vi tænker på og ser den enkelte og mere end blot hvad der nytter. Eksempelvis vil organhandel også være til stor nytte men er af andre grunde en meget dårlig ide. Omvendt vil dyr medicin til døende ikke nytte i det store billede men er alligevel en god praksis i mange situationer".

I Venstre ser man gerne, at flere børn bliver vaccineret, men ikke med tvang.

“For os i Venstre er det væsentligt, at vaccinationer er frivillige. Vi bakker op om oplysning om vacciner til forældre, så de på et så oplyst grundlag som muligt kan tage et valg på deres børns vegne”, udtaler sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitmann.

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelse: Færre HPV-vacciner koster flere kvinder livet

Heller ikke formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, går ind for ideen om lovpligtige vacciner.

“Det forundrer mig dybt, at så mange går ind for tvang og straf på det her område, og jeg kan frygte, at det er udtryk for en for mig uforståelig vilje til at ofre individets frihed til fordel for statens ønsker og krav.”

LÆS OGSÅ: Eksperter: Ny HPV-vaccine er ikke mere sikker

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress