Af - 19/03-16 15:49

GALLERI: Så slemme er skaderne på broen efter lastbilulykkeGALLERI: Så slemme er skaderne på broen efter lastbilulykke

Lørdag morgen brød en lastbil i brand, efter at have påkørt en motorvejsbro på Sydmotorvejen ved Rødby. Broen pådrog sig så store skader, at den nu skal rives ned.

Bildstrecke im Grossformat »

En lastbil brød i brand efter kollision med bro.

Lørdag morgen kort før klokken 05.00 forulykkede en lastbil, efter at den påkørte en motorvejsbro på Sydmotorvejen.

Broen pådrog sig så store skader, at den nu skal rives ned. Derfor er motorvejen mellem Rødbyhavn og Holeby spærret i begge retninger.

- Der er tale om en lukning på ubestemt tid. Broen er påkørt så alvorligt, at den skal undersøges nærmere. Vi skal sikre os, at den ikke styrter sammen, siger Ole Hald.

Nedrivingsarbejdet forventes afsluttet søndag morgen - herefter vil motorvejen blive genåbnet.

Vejdirektoratet understreger, at transporttiden på Falster kan være længere end normalt.

- Hvis man skal nå en færge i Rødby, anbefaler vi, at man kører hjemmefra i god tid. Det er kun et stykke på fire kilometer, det drejer sig om, men her skal man ud og køre på en lille landevej, siger Marianne Bom, vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

LÆS OGSÅ: Motorvejsbro skal rives ned efter påkørsel af lastbil

Bilister kan alternativt bruge rute 153 i begge retninger.

Selv om lørdag er første dag i påskeferien for mange, så forventer Vejdirektoratet ikke trafikalt kaos ved Rødby.

- Tyskernes påskeferie starter først næste weekend, og ifølge vores trafikprognose bliver det største pres onsdag og torsdag. Men der er da folk, der tager af sted på påskeferie både den ene og den anden vej, siger Marianne Bom.

LÆS OGSÅ: Politiet frygter påkørt motorvejsbro ved Rødby vil styrte sammen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress