Af - 27/07-16 13:33

Bornholmere sætter flabet skilt op foran kunst for millionerBornholmere sætter flabet skilt op foran kunst for millioner

Folk er ikke tilfredse med den nye, dyre skulptur.

storybild

(Billede: Læserfoto)

I nattens mulm og mørke har bornholmske spøgefugle givet deres besyv med i forhold til en ny skulptur, der har vakt harme hos en del lokale i Rønne.

Det er sket i form af en falsk reklame for en nærliggende skrothandel, der blev sat op sent søndag aften.

'Bornholms Produkthandel: Vi har smukkere skrot, og det koster ikke 1.250.000,' lyder teksten.

Den stille protest imod det opsigtsvækkende kunstværk er det seneste tilbageslag fra øboerne, der tidligere har hængt blandt andet vasketøj på den nye skulptur.

LÆS OGSÅ: Super Brugsen skriver rørende opslag: Samler ind til hjemløse Jan

På en onsdag i begyndelsen af juli blev den store jernkonstruktion indviet i rundkørslen, der ligger imellem Snorrebakken og Østre Ringvej i Rønne. Metalkonstruktionen er skabt af kunstneren Nils Erik Gjerdevik, der også står bag lignende udsmykning til både Operaen i København, samt Københavns Universitet på Amager.

Kunstværket er en gave fra Brdr. Larsens Legat, der har betalt gildet, det er dog godkendt af kommunens Kunst- og Kulturhistorisk Råd.

Skulpturen er den første ud af tre, der skal stå i rundkørsler ved omfartsvejen i Rønne. De sidste to bliver opført i løbet af 2017. Samlet har de tre en pris på 1.250.000 kroner, skriver Bornholms Tidende.

Metroxpress har været i kontakt med en af de lokale spøgefugle, der står bag skiltet, og her understreger man, at 'reklamen' ikke har noget med Bornholms Produkthandel at gøre, ud over, at firmaet ligger et stenkast fra den nye metalkæmpe.

LÆS OGSÅ: Dette skilt foran en kaffebar vækker opsigt

I Bornholms Tidende er det tidligere blevet luftet, at det måske ikke var så hensigtsmæssigt at placere en tonstung ramme af jern midt i en rundkørsel, hvis bilister skulle komme til at køre ind over midterøen ved et uheld.

Det kan være årsagen til, at nogle lokale har valgt at sætte halmballer op foran værket. Kommunen har dog forklaret overfor den lokale avis, at man vil lave en jordvold, der skal sikre bilisterne.

LÆS OGSÅ: Mystisk skilt forvirrer Meny-kunder

LÆS OGSÅ: GALLERI: 20 geniale skilte der redder din tirsdag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress