Af - 14/01-16 11:55

Halvdelen af kvinder på krisecentrene har indvandrerbaggrundHalvdelen af kvinder på krisecentrene har indvandrerbaggrund

Indvandrere eller efterkommere, og etniske minoritetskvinder er stærkt overrepræsenterede på krisecentre.

storybild

MODELFOTO. Krisecenter for kvinder. Anonym. (Billede: als Christian)

Hvert år flytter 2000 kvinder på krisecenter i Danmark. 48 procent er indvandrere eller efterkommere, og etniske minoritetskvinder er dermed stærkt overrepræsenterede i statistikkerne, rapporterer Radio24syv.

På landets kvindekrisecentre har knap hver anden kvinde indvandrerbaggrund, og de etniske minoritetskvinder er dermed stærkt overrepræsenterede blandt de omkring 2.000 kvinder, der hvert år må søge tilflugt på krisecenter for at komme væk fra vold og social kontrol.

LÆS OGSÅ: Hver tredje dømt for voldtægt er indvandrer

En evaluering af kvindekrisecentrene lavet af Rambøll for Socialstyrelsen i oktober 2015 viser, at 42 procent af de kvinder, der bor på krisecentre er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mens seks procent er vestlige indvandrere eller efterkommere. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ifølge Radio24syv ti procent af den kvindelige befolkning i Danmark,

Formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK og forstander på Kvindehjemmet Birgit Søderberg mener, at en del af forklaringen kan være, at etniske minoritetskvinder ofte ikke har noget netværk, der kan hjælpe dem.

- Hvis du kommer hertil og har forladt dit land og din familie, så har du jo ikke et stort netværk, som en dansk kvinde ville have, der ville kunne hjælpe dig. Det vi typisk ser er, at man enten ikke har et netværk, eller at man kan blive nødt til at forlade det netværk man har, fordi man ikke kan være i volden mere, udtaler Birgit Søderberg til Radio24syv.

Adjunkt og ph.d. ved professionshøjskolen Sofie Danneskiold-Samsøe er medforfatter til undersøgelsen ‘Familien betyder alt’, der blandt andet bygger på interviews med 40 etniske minoritetskvinder, der boede eller havde boet på krisecenter.

Undersøgelsen underbygger, at de etniske minoritetskvinders familie og netværk svigter dem, når kvinderne siger fra overfor den vold, de lever med.

LÆS OGSÅ: Ekspert om krænkende asylansøgere: De har et helt andet kvindesyn

- Mange berettede om, at det havde taget dem lang tid at komme på krisecenter. De oplevede at det at tage på krisecenter var stigmatiserende. Deres familier og etniske minoritetsmiljø gav udtryk for, at hvis de tog på krisecentre, så var de dårlige kvinder, så at sige, udtaler Sofie Danneskiold-Samsøe til Radio24syv.

Hun påpeger på at en tidligere undersøgelse af social kontrol i Danmark har vist, at der er en høj grad af social kontrol i de etniske minoritetsmiljøer.

- Det forskningen viser er, at den vold kvinder i etniske minoritetsmiljøer udsættes for, hænger snævert sammen med social kontrol, udtaler Sofie Danneskiold-Samsøe.

LOKK har siden 2009 registreret en stor stigning i antallet af henvendelser vedrørende æresrelaterede konflikter. Organisationen fik i 2009 440 henvendelser. Sidste år var det tal steget til 1183.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress