Af - 08/06-16 18:04

Danske forældre i ramadan-panik: Vores børn må ikke synge og vise glædeDanske forældre i ramadan-panik: Vores børn må ikke synge og vise glæde

En misforståelse på en dansk skole har udviklet sig til heksejagt på muslimer.

Bildstrecke im Grossformat »

'Jeg har et barnebarn der går i 5. Klasse på Mørkhøj Skole.
I forbindelse med ramadanen har klassen fået at vide, at de ikke må vise glæde. Herunder hører musik. Begrundelsen er, at der skal tages hensyn til de børn der holder Ramadan.'

Sådan skrev en kvinde tirsdag på Facebook, og hun var ikke den eneste.

En far til en elev på skolen, der ligger i Gladsaxe nord for København, hævder, at hans barn har fået samme besked.

LÆS OGSÅ: Aarhusiansk skole fraråder forældre at lade børn faste

Det hævdes endvidere, at en klasselærer har bekræftet over for forældrene, at det er skolens politik, at tage de hensyn til de muslimske elever, som fejrer ramadan.

Men ifølge skoleleder Pernille Fabricius har det intet på sig, og hun har dementeret påstandene på skolens hjemmeside. Dementiet kan ses på billedet til højre for artiklen.

- Der er tilsyneladende sket det, at nogle børn har skrevet på tavlen i et klasseværelse, at muslimer ikke må synge og danse under ramadanen. Så har nogle elever sagt det til deres forældre, og så har historien udviklet sig, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dansk erhvervsliv har vænnet sig til fastende muslimer

Hun understreger, at alle elever må opføre sig præcis som de plejer, og at det eneste hensyn til muslimske børn, som holder ramadan, er, at de må holde flere pauser i idrætstimerne, fordi de ikke spiser og drikker, og må putte høretelefoner i ørerne, hvis de har brug for ro, når der spilles musik i pauserne. Dette gælder i øvrigt alle børn.

- Nogle muslimske forældre beder deres børn fri til Eid-festen, ligesom andre forældre beder deres børn fri til familiefester, ferier etc. Det er forældrenes eget ansvar, hvis de vil holde børnene hjemme på særlige festdage.

LÆS OGSÅ: Frankrigs muslimske spillere dropper faste under EM

Pernille Fabricius er ked af, at historien har udviklet sig som den har og at det foregår på de sociale medier.

- Det her er jo virkelig eventyret om en fjer, som er blevet til fem høns. Jeg synes, det er brandærgeligt, at forældrene ikke er kommet direkte til os, så vi kunne have talt sammen om tingene siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: EU-land forbyder Niqab

LÆS OGSÅ: Muslimske piger kontrollerer og sladrer om hinanden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress