Af - 06/05-16 11:27; Opdateret: 06/05-16 15:14

MEDIE: Messerschmidt skal betale millioner tilbageMEDIE: Messerschmidt skal betale millioner tilbage

Dansk Folkepartis Europa-parlamentariske stemmesluger Morten Messerschmidt står til at skulle betale 2,9 millioner kroner tilbage til EU.

storybild

Morten Messerschmidt på Christiansborg ved folkeafstemningen, december, 2015. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Det anbefaler Europa-Parlamentets generalsekretær, Klaus Welle, i en intern note til Præsidiet i Europa-Parlamentet, efter at et revisionsselskab har gennemgået regnskabet fra de to organisationer MELD og FELD, som Messerschmidt i en periode har været formand for.

Det skriver DR.

Revisionen konkluderer blandt andet, at der under Messerschmidts ledelse er sket misbrug af EU-midler for millioner kroner, har været rod i regnskaberne i forbindelsen med lukningen af de to fonde og tilbageholdelse af 'fundamental information'.

LÆS OGSÅ: Messerschmidt efter EU-dom: Udemokratisk og vanvittigt

I alt opfordrer generalsekretæren, at MELD og FELD skal betale 402.481 euro tilbage til EU-kassen. Det svarer til 2.954.210 kroner.

Generalsekretæren gennemgår hele Messerschmidt-sagen i en 13 sider lang note, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Sammen med gennemgangen af sagen kommer generalsekretæren med en række indstillinger, som Europa-Parlamentets præsidium opfordres til at godkende, når det mødes i Strasbourg på mandag.

Det er praksis, at sådanne indstillinger følges.

Fondene har ifølge det anerkendte revisionsfirma Ernest & Young, som på vegne af Europa-Parlamentet har gennemgået regnskaberne, misbrugt EU-midler til at profilere Dansk Folkeparti.

Gennemgangen viser også, at der er rod i regnskaberne, hvilket får revisonselskabet til at udtrykke sig stærkt kritisk:

Interesserer du dig for pengerelaterede artikler, og vil du holdes opdateret med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

- Årsregnskabet giver, efter vores opfattelse, ikke et sandt og fair billede af enhedens (MELD/FELD) nettoformue og heller ikke af årsresultatet, skriver Ernest & Young i en ekstern revisionsrapport, som DR Nyheder også er i besiddelse af.

Morten Messerschmidt afviser, at der skulle have fundet misbrug af EU-midler sted:

- Jeg betragter dette som åbenlys politisk chikane. Og selve processen, hvor det er ens politiske modstandere, der skal træffe afgørelse, er grotesk, skriver han i Facebook-opdatering kort tid efter, at DR Nyheder har kontaktet ham om sagen.
Morten Messerschmidt afviser samtidig at tilbagebetale pengene.

LÆS OGSÅ: Europaparlamentet kræver penge retur fra Messerschmidt

Indstillingen lægger i øvrigt også op til, at der skal ske tilbagebetaling af udgifter, som blev afholdt under det tidligere polske formandskab for MELD. Det afviser vi naturligvis at dække.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti skal betale EU-penge tilbage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress