Af - 18/09-15 19:43; Opdateret: 18/09-15 21:07

Provokatør advarer: I morgen stener jeg en kat til dødeProvokatør advarer: I morgen stener jeg en kat til døde

En forfatter fortæller på Facebook, at hun i morgen vil udføre et yderst kontroversielt værk. Politiet er i kontakt med hende.

Bildstrecke im Grossformat »

Et hav af kommentarer vælter lige nu ind på én bestemt, dansk Facebook-side. Og der er ikke tale om positive beskeder.

Provokatøren Ibi-Pippi har tidligere i dag skrevet på sin Facebook, at hun har tænkt sig at slå en kat ihjel i morgen på meget specifik manér.

Katten skal i en sæk stenes til døde, lyder beskrivelsen, som betegnes af Ibi-Pippi som en advarsel til de, der ikke vil bryde sig om at støde på sagen i morgen.

Opslaget har givet meget stærke reaktioner på Facebook. Men til trods for den opsigtsvækkende udmelding er provokatøren, der også er forfatter, overrasket, lyder det.

I morgen vil jeg offentliggøre mit nye værk, der hedder "Katten i sækken". Værket er inspireret af andre kunstnere og...

Posted by Ibi-Pippi on Friday, September 18, 2015

- Jeg er meget overrasket over det had, jeg fornemmer i flere kommentarer. Det er et kunstværk. Jeg har tilmed gjort det muligt for jer at undlade og betragte det med denne advarsel, skriver hun, der tidligere hed Per Orup, inden hun skiftede køn.

LÆS OGSÅ: TV: Jeg er en lesbisk kvinde fanget i en mands krop.

- Jeg vil gerne understrege to ting. Værket er på ingen måde ment som en provokation, og jeg mener det er relevant rent kunstnerisk.

Politianmeldt
Sådan ser 19-årige Pi Levin ikke på det. Hun har sammen med mange andre politianmeldt sagen.

- Når hun ytrer, at hun vil foretage grov dyremishandling, så skal der fokus på det. Det har ikke noget med kunstnerisk frihed at gøre – det er bare ulovligt og enormt synd for dyret, siger hun til metroxpress.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olsen, bekræfter, at politikredsen har fået flere anmeldelser på sagen.

LÆS OGSÅ: Ibi-Pippi raser: Jeg er kvinde men må ikke klæde om med kvinder

- Vi kan fortælle, at vi har været i kontakt med hende, og at hun har fortalt, at der er tale om en happening, hvor hensigten er at starte en diskussion, siger Anders Olsen og fortæller, at Ibi-Pippi har sagt, at steningen således ikke vil finde sted.

- Vi har fortalt ham konsekvenserne, hvis han gennemfører. Der vil i så fald være tale om en overtrædelse af dyreværnsloven, siger vagtchefen og fortæller, at politiet har bedt hende om at fjerne opslaget, da det vækker ubegrundede bekymringer hos borgere, lyder det.

Metroxpress har forgæves forsøgt at kontakte Ibi-Pippi for en kommentar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress