Af - 26/06-15 22:01; Opdateret: 26/06-15 22:41

Qvortrup: Løkke får ikke andet end problemer med mindretalsregeringQvortrup: Løkke får ikke andet end problemer med mindretalsregering

Metroxpress' politiske analytiker vurderer aftenens nyhed om, at Danmark får en ren Venstre-regering.

storybild

(Billede: Polfoto)

Fredag aften oplyste Lars Løkke Rasmussen, at han går til dronningen med ønsket om at danne en ren Venstre-regering med 34 mandater bag sig.

Der var ellers flere som havde gættet på, at Dansk Folkeparti ville blive en del af regeringen, men det kunne i sidste ende ikke lade sig gøre.

Efter otte dages lange forhandlinger står Venstres partiformand nu med et meget skrøbeligt regeringsgrundlag, vurderer metroxpress' politiske analytiker, Henrik Qvortrup:

- Han får ikke andet end problemer. Det er en skrøbelig konstruktion. Hele Lars Løkke Rasmussens regeringsskæbne ligger i hænderne på nogle partier, der er meget uenige om politikken, der skal føres. Hvis han tilfredsstiller den ene part, vil han gøre den anden utilfreds, siger Qvortrup og peger på den åbenlyse værdikamp mellem Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

LÆS OGSÅ: Løkke vil danne en ren Venstre-regering

- Det overrasker mig ikke, at vi får en mindretalsregering, men det er ildevarslende for Løkke, fordi han ikke længere er sikker på, at han får DFs støtte. Det er tankevækkende, at partiet, der går mest tilbage, er det eneste parti, der befinder sig i regeringen.

Den første store test for mindretalsregeringen er ifølge Qvortrup finansloven.

- Hvad skal LA have for at hjælpe ham med håndværkerfradraget. Tidligere har han sagt, at hvis han ikke kunne få det gennemført, ville han ikke være statsminister. Det er ordene. Så kan man tage en rimelig høj pris for det, men hvad kan LA kræve. som DF synes er ok?

Henrik Qvortrup peger på, at den røde regering mødte kritik fra især Enhedslisten, og her kunne Johanne Schmidt-Nielsen have væltet Socialdemokraterne.

Samme situation kommer Venstre og Liberal Alliance formentlig at stå overfor mener den politiske analytiker.

- Vi ved endnu ikke, i hvilket omfang de er villige til at afsætte ham. Tør Samuelsen gøre det?

I forhold til Dansk Folkeparti mener Qvortrup, at Kristian Thulesen Dahl har lavet en kalkyle, hvor han vejet for og imod at være med i regeringen.

- Thulesen Dahl har helt sikkert lært af Konservative og SF i forhold til, at man kan blive straffet af at være med i regeringen. Men der er nok mange, der tænker, at det er underligt, at det største borgerlige parti ikke er med i regeringen.

Denne Venstre-regering vil med sine 34 mandater blive den smalleste, siden Poul Hartlings i 1973, hvor den V-regering kun havde 22 mandater bag sig.

LÆS OGSÅ: Samuelsen: Ny V-regering vil nedsætte marginalskat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress