Af - 21/04-16 08:07

DF truer regeringen: Udvis flere kriminelleDF truer regeringen: Udvis flere kriminelle

Venstre garanterede vælgerne, at gå til helt til kanten af de international, for at udvise kriminelle. Siden er intet sket. “Løftebrud,” siger DF, der vil presse regeringen

storybild

DF vil presse regeringen til at vedtage det forslag om at udvise flere kriminelle udlændinge, som Venstre gik til valg på. (Billede: Polfoto)

DF beskylder regeringen for løftebrud ved ikke at gøre alt for at udvise dømte for voldtægt og bandekriminalitet.

Venstre garanterede under valget, at gå til kanten af de internationale konventioner for at udvise kriminelle. Her efter ti måneder er intet sket.

- Når Venstre ikke vil levere varen på dette område, og på udlændingeområdet generelt, så er der tale om løftebrud. De sagde, de ville levere en straksopbremsning, og at de ville stramme udvisningsreglerne. Men nu vil de ikke, siger Martin Henriksen.

Antallet af udviste udenlandske kriminelle faldt til 1.495 i 2014 fra 1.809 året før.

DF fremsætter nu det lovforslag, som Venstre stemte for i 2013, om at stramme udvisningsreglerne, så “der altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

De Konservative lover, at stemme for.

- Vi skal passe godt på vores samfund og derfor gøre alt for at de som er udvist også kommer retur. Vi kan støtte DF's forslag, skriver formand Søren Pape.

I en kronik i Jyllands-Posten skrev Søren Pind og Karsten Lauritzen i maj 2015:

- Venstre kan garantere, at vi, ifald vælgerne betror os regeringsansvaret, vil indføre regler, der sikrer, at vi går helt til kanten af konventionerne med henblik på at sikre udvisning af udenlandske kriminelle, skrev de to nuværende ministre.

I to uger har metroxpress forsøgt at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg.

I oktober skrev hun efter dommen mod sigøjnerbossen Lavakovic på Facebook.

- Som minister må jeg ikke kommentere konkrete retssager, så lad mig nøjes med at sige dette: Det er blevet tid til at stramme udvisningsreglerne.

Siden er der intet sket.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress