Af - 28/01-16 04:00

Undersøgelse afslører: Politiet skjulte flere hundrede voldtægterUndersøgelse afslører: Politiet skjulte flere hundrede voldtægter

En undersøgelse fra Justitsministeriet slår fast, at antallet af anmeldelser om voldtægt hvert år reelt er langt højere, end politiet hidtil har angivet.

storybild

Justitsminister Søren Pind Pressem¿de om den aktuelle asyl-, flygtninge- og migrationssituation i lyset af Sveriges seneste tiltag med ID-kontrol. (Billede: Davali Philip)

Der er i gennemsnit 395 anmeldelser om voldtægt hvert år. Sådan har statistikken set ud op til 2014. Men nu viser en undersøgelse, som justitsministeriet selv har gennemført, at tallet reelt er op mod 1.100 anmeldelser til politiet hvert år - altså godt tre gange så mange, som hidtil troet.

Leder af Center for Seksuelle Overgreb Hanne Baden Nielsen kalder det ‘helt vanvittigt’.

Det er virkelig mange, men det overrasker mig ikke, at det reelle tal er højere end det officielle.

LÆS OGSÅ: Pind klar med voldtægtspakke: Sådan vil han hjælpe ofrene

Størstedelen af voldtægtsanmeldelserne har været skjult i politiets statistikker under kategorien ‘undersøgelsesnumre’, som metroxpress har beskrevet i serien #Kun1af60. Flere politikredse forklarer til avisen, at har været praksis, hvis der var tvivl om, hvad der er sket, eller om der overhovedet var sket noget strafbart. En praksis som først blev ændret landet over i november 2015.

Det har dog ind til nu ikke været muligt at sige, hvor mange sager, der er tale om.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) kalder de skjulte anmeldelser for ‘en skandale’, og hun er i dag tilfreds med, at de rigtige tal er kommet frem, så man kan se på problemet ud fra de rigtige statistikker.

- Det harmonerer desværre godt med, det vi hører fra kvinderne, som fortæller, de bliver sendt hjem af politiet, siger Pernille Skipper (EL).

Voldtægtsoffer Camilla Kristiansen har fortalt sin historie i metroxpress. Trods fysiske skader og spor troede politiet hende ikke i første omgang og henlagde sagen som et undersøgelsesnummer.

- Folk tænker at det måske er irrelevant, hvor sagen ligger i deres system, men for mig betyder det utrolig meget, at min sag bliver stemplet som det rigtige. Jeg har følelsen af, at min anmeldelse blev fejet ind under bordet, siger Camilla Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Camillas voldtægt tæller ikke med i statistikken

Justitsminister Søren Pind (V) vil nu skabe mere gennemsigtighed på området.

- Den forvirring, der har været omkring de her tal - lad os kalde det det - har gjort det vanskeligt at identificere problemerne, siger Søren Pind til metroxpress.

Han vil ikke forholde sig nærmere til det store antal voldtægtsanmeldelser, som ifølge hans egen undersøgelse er blevet skjult i statistikkern.

Men jeg tror ikke, at der er nogen i systemet, der har haft et ønske om at skjule de her ting, siger justitsministeren.

Fremover skal anmeldelserne registreres mere nøjagtigt. Også hvis de bliver afvist.

- Nu får vi en monitorering af området. Hvis sager henlægges, skal de begrundes, så nu får vi en brugbar statistik. Vi kommer til at tage nogle rigtig dybe spadestik på det her område, siger Søren Pind.



LÆS OGSÅ: Kun en af 60 voldtægter fører til dom: Metroxpress spørger hvorfor?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress