Af - 16/03-15 11:55; Opdateret: 16/03-15 15:13

Nybolig jokker i spinaten: Forsøger at sælge hus udenom sælgerNybolig jokker i spinaten: Forsøger at sælge hus udenom sælger

Useriøst og uansvarligt lyder det fra Torsten Jensen og Torsten Jensen. Den ene har et hus til salg, men Nybolig har spurgt den anden om han vil sælge.

Bildstrecke im Grossformat »

Denne artikel er opdateret med Glenn Gadegaards forklaring om email-adresse-forvirring mandag klokken 15.10

Denne historie drejer sig om et hus, der er til salg i Kolding. Og to mænd - begge ved navn Torsten Jensen. Den ene bor i Kolding og den anden i Odense.

Torsten Jensen i Kolding har i 522 dage haft huset på Svalevej til salg. Men siden december 2013 er alle mails vedrørende huset blevet sendt til Torsten Jensen i Odense.

Den fynske Torsten Jensen har adskillige gange gjort opmærksom på, at han ikke ønsker mails om huset, da han ikke har noget med det at gøre, og Nybolig har noteret ønsket.

Men den 5. marts modtager han igen en mail. Denne gang har en køber budt på huset. Og mægleren vil gerne drøfte buddet, der er en del under pris, med ham.

LÆS OGSÅ: Byboer kender knapt deres naboer

Fynske Torsten Jensen svarer med det samme 'sælg bare lortet. Jeg foretrækker kontanter' og forventer at mægleren igen kommer i tanke om, at han ikke er sælger af huset. Men i stedet tager ejendomsmægleren hans mail for gode varer.

- Jeg synes, det er underligt at Nybolig tager kommentarer som "Bare sælg lortet" seriøst. Særligt fordi buddet var en del under det, jeg kan se huset er sat til salg for, siger Torsten Jensen, der ellers aldrig har haft noget med Nybolig at gøre og derfor ikke forstår, hvorfor hans mailadresse pludselig er havnet hos Nybolig.

LÆS OGSÅ: Hjælp til unge uden bolig: Flydende studieby med minilejligheder

I Kolding bliver Torsten Jensen meget overrasket, da metroxpress over telefonen fortæller ham, at der er en køber til hans hus, og at Nybolig har sendt informationen til en anden mand. Og ikke mindst at de tager så useriøse mailsvar for gode varer.

LÆS OGSÅ: Tag en rundtur i Jay Z og Beyoncés lækre drømmehus

- Jeg kan ikke forstå, at sådan noget kan ske i en professionel virksomhed. Det er useriøst og uansvarligt. Jeg har for eksempel også et telefonnummer, som de da kunne ringe på - det har jeg også oplyst dem i sin tid, siger jyske Torsten Jensen.

Hos Nybolig mener man ikke, at fejltagelsen er alvorlig, men kalder det en menneskelig fejl.

- Vi synes egentlig ikke, at der er noget i det her. Det er ikke helt fair, at han (den fynske Torsten Jensen red.) spiller med på den. I korrespondancen er der ikke rigtig noget, som burde få vores mæglers alarmklokker til at ringe. Det samme kunne garanteret være sket for mig eller dig, siger Glenn Gadegaard, der er indehaver af Nybolig i Kolding.

Han pointerer, at den pågældende ejendomsmægler har kludret i emailadresserne, og derfor kommet til at sende mails til Torsten Jensen i Odense i stedet for Torsten Jensen i Kolding, da deres mails minder om hinanden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress